23948sdkhjf

Grøn klimaø skal være helt CO2-neutral

Biomasse, sol og geotermi skal gøre Bornholms fjernvarmeforsyning helt CO2-neutral.
Teknik- og Miljøforvaltningen i Bornholm Regionskommune arbejder på en ambitiøs fjernvarmeplan.

Biomasse spiller en afgørende rolle i planen, som sigter mod CO2-neutral fjernvarme, men er ikke den eneste energikilde der er i spil.

- I planen ser vi også på varme baseret på sol og geotermi - altså jord og søvarme. Kortlægningen viser helt klart, at vi har muligheden for at blive CO2 neutral her på Bornholm, siger biolog Louise Lyng Bojesen fra Bornholm Regionskommune til P4 Bornholm.

Import eller egenproduktion
Klimamålet, der er et led i Bornholms Bright Green Island-strategi, har dog et problem i forhold til biomasse.

Den tilgængelige mængde af biomasse på Bornholm er i dag ikke tilstrækkelig til at håndtere efterspørgslen. Østkraft bruger i stort set al øens biomasse og er nødt til at importere træflis fra Baltikum og Polen for at kunne opretholde produktionen. Transportens miljøbelastning betyder således, at der ikke er tale om CO2-neutral produktion med biomasse.

Forsyningen af biomasse er ikke den eneste forhindring for CO2-målsætningen. Der skal også skabes et politisk flertal for planen, hvilket ikke ventes at før sidst i 2011 eller 2012.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078