23948sdkhjf

Dansk vind-pris genopstår

Om Poul la Cour

Poul la Cour (1846-1908) var pioner på området aerodynamik og kendt for udvikling af vindmøller til fremstilling af elektricitet.

Ved forsøg i sin vindtunnel udviklede han teorien for det ideelle vingeprofil og opdagede, at suget bag vingen var lige så vigtigt som vindens tryk.

Poul la Cour forskede også i oplagring af vindenergien ved elektrolyse af vand til ilt og brint.

Hans forsøgscenter fra 1897 i Askov fungerer i dag som museum for Danmarks vindmøllehistorie
samt som undervisningssted for børn og unge mennesker i naturvidenskabelige fag.

Poul la Cour Prisen, som blev indstiftet i 1992 af EWEA (i dag WindEurope), er blevet genskabt og vil blive uddelt i april 2019 i forbindelse med WindEurope Conference & Exhibition 2019 i Bilbao, Spanien.

Poul la Cour Prisen gives til en person, som har ydet et markant bidrag til vindkraftens udvikling og udnyttelse i Europa.

Poul la Cour Prisen har været uddelt 14 gange siden 1992 - senest i 2014.

Poul la Cour Fonden, som driver Poul la Cour Museet i Askov, har taget initiativ til at genoptage uddelingen af prisen, hvilket fremover vil foregå i tæt samarbejde med WindEurope. 

- WindEurope har den glæde at kunne bistå ved uddelingen af Poul la Cour Prisen 2019. Prisuddelingen vil finde sted ved den årlige 'WindEurope Conference & Exhibition 2019' i Bilbao. Prisen er en anerkendelse til en person, som har ydet et markant bidrag til udvikling og anvendelse af vindenergi i Europa. Listen over tidligere vindere af prisen kan læses som en "who is who?" blandt den europæiske vindindustris pionerer, som sammen har bidraget til at gøre industrien til den globale succeshistorie, den er i dag. Vi ser frem til at gennemgå de mange indkomne forslag og til nomineringen af den endelige vinder i Bilbao, siger Malgosa Bartosik, vicedirektør i WindEurope.

Udvælgelsen er i gang
Poul la Cour Fonden, som står for den administrative del af prisuddelingen, har sammen med WindEurope nedsat en udvælgelseskomite bestående af personer fra den europæiske vindkraftsektor, som repræsenterer industri og forskning.

Udvalget arbejder nu med de mange indkomne forslag til vinderen af Poul la Cour Prisen 2019. 

- Vi har arbejdet 2½ år på at få genskabt uddelingen af Poul la Cour prisen, så vi er utrolige glade for, at det er lykkes i samarbejde med WindEurope. Vi har oplevet en overvældende interesse med rigtig mange indkomne forslag til, hvem der skal have prisen, siger Bjarke Thomassen, formand for Poul la Cour Fonden.

Der er i alt kommet 37 bud på en værdig vinder, som udvælgelseskomiteen, som består af Malgosia Bartosik, deputy CEO of WindEurope; Carlo L. Bottasso, European Academy of Wind Energy; Kaj Lindvig, K2Management og Peter Hjuler Jensen, DTU Wind Energy, skal tage stilling til.

Prismodtageren offentligøres i forbindelse med WindEurope Conference & Exhibition 2019, der afholdes i Bilbao i Spanien til april. 

Tidligere modtagere af Poul La Cour-prisen

2014 Eddie O'Connor

2013 EWEA President (2001 - 2013) : Professor Arthouros Zervos

2012 Christian Nath

2011 Henrik Stiesdal

2010 Ian Mays

2009 Mechtild Rothe

2008 Jos Beurskens

2007 Erik Lundtang Petersen

2006 Andrew Garrad

2004 Esteban Morras

2003 Wolfgang Palz

2001 Ecotecnica

1999 Søren Krohn

1995 Aloys Wobben

1993 Erik Grove Nielsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078