23948sdkhjf

Eksportambassadør støtter op om dansk olie- og gasfremstød

Nyudnævnte eksportambassadør for Brasilien, Henning Dyremose, deltager i olie- og gasfremstød i Macaé sammen med 11 danske virksomheder.
Den store sydamerikanske messe Brasil Offshore finder sted i Macaé fra 14. til 17. juni. Macaé danner rammerne for over 80 pct. af Brasiliens offshore-udvinding.

Messen trækker knap 50.000 besøgende og over 600 udstillere, og er således et vigtigt forum at markere sig i, for danske underleverandører til offshore-industrien. Den nyudnævnte eksportambassadør for Brasilien, tidligere finansminister Henning Dyremose, indleder sit nye hverv med at deltage i Eksportforeningens olie- og gasfremstød på messen, hvor han vil følge med i Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsens program.

11 virksomheder profilerer sig på fællesstand
11 virksomheder drager af sted til messen i Brasilien for at profilere sig på den danske fællesstand, skabe nye kontakter og opleve de seneste trends inden for branchen; det er Accoat A/S, Brüel & Kjær Vibro A/S, C.C. Jensen A/S, Ellehammer A/S, Force Technology, Hempel, Inexa TNF Aps, Offshore & Marine Contact, SBS International ApS, Selco A/S samt Svendborg Brakes A/S.

- Vi ser meget frem til at promovere dansk know-how i Brasilien sammen med både den nye eksportambassadør Henning Dyremose og Økonomi- og Erhvervsministeren. At Henning Dyremose har valgt at deltage i Eksportforeningens fremstød som sin første aktivitet som eksportambassadør ser vi som en stor cadeau til foreningen og vores medlemmer, siger Ulrik Dahl, direktør i Eksportforeningen.

Den danske fællesstand på messen er etableret af Danish Offshore Energy Group, som hører under Eksportforeningen. Fremstødet gennemføres i tæt samarbejde med det nyåbnede danske generalkonsulat i Rio de Janeiro og med tilskud fra Eksportrådet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087