23948sdkhjf

Millionstøtte til ECOmove og elbilen Qbeak

Danske ECOmove ApS, som står bag udviklingen af elbilen Qbeak, har netop modtaget tilsagn fra Fornyelsesfonden om projektstøtte for knap fire mio. kr.
- En danskudviklet elbil med eksport-potentiale til samtlige EU-markeder.

Sådan lyder karakteristikken af ECOmoves Qbeak-elbil, som er omdrejningspunktet for den projektstøtte, Fornyelsesfonden netop har tildelt elbilproducent-virksomheden fra Horsens. Bag ECOmove står investorerne Energi Horsens Fonden og Østjysk Innovation.

Bevillingen fra Fornyelsesfonden vil være med til at sikre en hurtig og sikker introduktion på markedet samt øge chancerne for, at Qbeak-elbilen bliver en kommerciel succes fra start.

Ambitionen med Qbeak
Idéen med QBEAK-elbilen er at gentænke opbygningen af en elbil, og at udnytte mulighederne ved elmotorer optimalt. Ambitionen med udviklingen af QbeakK er således ikke kun at reducere CO2-udslippet, men også at udvikle den mest økonomisk attraktive, fleksible og letkørte elbil på markedet.

- Som elbiludviklere befinder vi os i en skarp konkurrencesituation både nu og i fremtiden, men QBEAK befinder sig i en niche for sig selv på grund af høj brugsværdi kombineret med en beskeden størrelse, en lav pris og et ukonventionelt design. Og med støtten fra Fornyelsesfonden har vi fået mulighed for at komme meget længere med udviklingen på kortere tid, udtaler Mogens Løkke, direktør for ECOmove ApS.

Projektet løber op i knap 8,7 mio. kr., hvoraf Fornyelsesfonden yder et tilskud på knap fire mio. kr. Den forventede effekt af projektet er 190 arbejdspladser og en øget omsætning på 171 mio. kr. efter fem år.

Elbilen til professionelle brugere
Bevillingen fra Fornyelsesfonden skal gå til at få en EU-typegodkendelse og til at gennemføre et projekt, hvor ECOmoves Qbeak-elbil testes i virkeligheden af omkring 30 testpersoner.

Horsens og Hedensted Kommuner har allerede underskrevet hensigtserklæringer på otte biler. Derudover har ECOmove ApS modtaget 25 reservationer fra private og virksomheder. Der er også underskrevet kontrakt med en stor nordisk distributionsvirksomhed på et ikke nærmere defineret antal biler.

ECOmove ApS har eksisteret siden 2009, og såvel Energi Horsens Fonden som Østjysk Innovation har også investeret flere millioner i projektet omkring udviklingen af Qbeak.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094