23948sdkhjf

Styrket samarbejde: Norfors' affaldsvarme sendes længere sydpå

I 2008 indledte Holte Fjernvarme og Norfors et samarbejde med udveksling af varme, så Norfors’ affaldsvarme kunne komme flest muligt fjernvarmekunder til gode.

Siden er samarbejdet udvidet flere gange.

- Nu tager vi skridtet fuldt ud og får fælles drifts- og administrationspersonale, oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Baggrunden for udvidelsen af samarbejdet er et fælles ønske om at hente stordriftsfordelene. Samtidig etableres en stærk organisation.

Med sammenlægningen får fjernvarmen sin egen sektion hos Norfors, og Holte Fjernvarmes adm. direktør, Bjørk Paamand Olsen, bliver således fremover også ny fjernvarmechef hos Norfors, der driver Norfors Fjernvarme, Nivå Fjernvarme, Fredensborg Fjernvarme og Allerød Kommune Fjernvarme.

- Der sidder dygtige fjernvarmemedarbejdere både hos Norfors og hos Holte Fjernvarme – og tilsammen kan vi blive endnu bedre. Vi får et stærkt fagligt miljø, og får udnyttet vores administrative ressourcer meget bedre i fællesskab. Det glæder jeg mig meget til, siger Bjørk Paamand Olsen.

Som en del af det nye tætte samarbejde får Norfors nu mulighed for at sende mere affaldsvarme sydpå til Holte Fjernvarmes kunder.

Norfors’ affaldsvarme kommer fra afbrænding af affald fra Norfors ejerkommuner (Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuner, red.) suppleret med biomasse.

Sammenlægningen træder i kraft pr. 1. juni 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089