23948sdkhjf

Slut med gyldne håndtryk i Ewii

I fredags offentliggjorde Ewii regnskabet for 2018.

Det afslørede et underskud på 204 millioner kroner, men også at økonomidirektør Jens Chr. Sørensen, der midt i 2018 forlod Ewii-koncernen, kunne gå der fra med en ret stor stak pengesedler i hånden.

Rent faktisk fik han 10,7 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse, skriver Fredericia Dagblad.

Det betyder, at Ewii på mindre end to år har måtte smide rundt regnet 31 millioner kroner efter fratrådte dirtektører. Først i sommeren 2017, hvor Knud Steen Larsen fik et gyldent håndtryk på 20 millioner kroner. Og senere i 2018 og de 10,7 millioner kroner til økonomidirektøren.

Den slags fratrædelsesgodtgørelser er dog en saga blot i energi-koncernen, forklarer formand for bestyrelsen Anders Skovdal. 

- Min umiddelbare kommentar er, at det er mange penge, men det er ikke mig, der har forhandlet den kontrakt. Sådan var vilkårene dengang. Sådan er det ikke i dag. Der er mange ting, der er blevet afsluttet i 2018. Ewii er en anden butik end dengang, hvor man kunne lave sådan en aftale, siger Anders Skovdal, der overtog formandsposten ved årsskiftet.

At det er slut med de meget gyldne håndtryk vidner den nye direktør Lars Bonderup Bjørns løn og fratrædelsesaftale om. Han modtager tre millioner kroner om året i løn samt fri bil. Hvis han må forlade Ewii, kan han gå der fra med 12 måneders løn – altså tre millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099