23948sdkhjf

21 demonstranter er anholdt efter klimaprotest i Aarhus

En gruppe demonstranter er i politiets varetægt, efter de deltog i en klimaprotest på oliehavnen i Aarhus.

Østjyllands Politi har anholdt 21 demonstranter i forbindelse med en demonstration på oliehavnen i Aarhus.

Det skriver TV2 Østjylland.

I en lang række spærrede demonstranterne tidligt mandag morgen for trafikken til og fra havnen, da de nægtede at flytte sig fra gaden.

De protesterede i håb om at få Danmark til at skære i forbruget af fossile brændstoffer og ønskede at råbe politikerne op. Det resulterede i en kø af biler.

Danmark halter bagefter, når det kommer til at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer, forklarer Esben Rude, der er talsmand for demonstranterne.

- I stedet for at falde, så har Danmark brugt mere de seneste år. Derfor er det vigtigt at sætte ind her, siger han til tv-stationen.

Demonstranterne er tilknyttet den internationale organisation Extinction Rebellion. Igennem ulovlige aktioner kæmper gruppen for klimaet.

De anholdte blev sat på en række i et såkaldt futtog i vejkanten, da de blev anholdt.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079