Vattenfall finder 300 år gammelt ror ved Kriegers Flak
Hvad der nøjagtigt skete dengang i 1700-tallet, da et skib mistede sit ror på Kriegers Flak i Østersøen, bliver sandsynligvis aldrig opklaret. Men efter at marinarkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde er dykket ned og har hævet roret, har de nu et bedre billede af, hvilken type skib der er tale om.
Sådan skriver Vattenfall, efter at flere gamle rester fra skibe er blevet fundet i havbunden på Kriegers Flak, hvor energiselskabet er i færd med at installere havvindmøller.
Der er fundet flere ankre foruden det 8,30 meter lange ror, som blev fundet på 28 meters dybde og vejer 1,2 tons. Roret har øverst en karakteristisk fremadbøjet afslutning med tre runde ornamenter ovenover rorpinden.
Stammer fra en hukkert
Det er Vikingeskibsmuseet, der har ansvaret for fund til havs i Østdanmark, som kan være over 100 år gamle og dermed være omfattet af museumslovens beskyttelse.
- Da vi så rorhovedet på Vattenfalls videooptagelser, gik vi i gang med at prøve, om vi kunne finde et lignende ror i historiske bøger med beskrivelser og tegninger. Og heldet var med os, da vi i et svensk værk fra 1768 med konstruktionstegninger af skibe fandt et ror, som passer nøjagtigt med det, vi nu har bjærget. Skibet i bogen kaldes en Hållensk Hummer Hukare – en ”hukkert”, siger Mikkel Thomsen, museumsinspektør og arkæolog på Vikingeskibsmuseet, ifølge Vattenfald.
Han tilføjer, at rorhovedets karakteristiske ornament også kendes fra både fund og samtidige afbildninger fra 1600-tallet. For eksempel på den mere kendte skibstype ”fløjten”. Begge skibstyper var i 1700-tallet meget udbredte til transport af varer fra for eksempel Amsterdam til byerne ved Østersøen.
Gammel ankerplads
Ved Vattenfalls undersøgelse blev der foruden roret fundet et såkaldt sidesværd fra et andet skib og fem ankre. To af dem havde stadig en lang ankerkæde på. De blev flyttet på havbunden for at give plads til Vattenfalls arbejde.
- Vi mener, at Kriegers Flak på grund af de forholdsvis lave vanddybder kan være benyttet som ankerplads, hvor man i dårligt vejr ventede på at kunne gå op igennem Øresund, siger Morten Johansen, som ligeledes er museumsinspektør og arkæolog, og selv var en af dykkerne på roret, ifølge Vattenfald.
- Skibet kan også have været del af de hyppige engelske konvojer i området omkring 1800. Der ligger nemlig påfaldende mange ankre i det forholdsvis lavvandede område, tilføjer han.
Med en kapacitet på 600 MW vil Kriegers Flak være Danmarks største havmøllepark, når den er i fuld drift inden udgangen af 2021.
Artiklen er en del af temaet Kriegers Flak.
