23948sdkhjf

Viborg stiller garanti for Stoholms varmepumpelån

I Viborg Kommune har byrådet sagt ja til at stille en kommunegaranti for et lån på op til 27 millioner til Stoholm Fjernvarmeværk. Millionlånet skal bruges til etableringen af et nyt varmepumpeanlæg, der med tiden skal stå for 88 procent af værkets varmeproduktion. Det skriver Viborg Folkeblad.

Går alt efter planen, kan det nye anlæg tages i brug i januar 2020, og licitationsrunden har fjernvarmenværket allerede gennemført. Her var det dyreste tilbud på 27 millioner kroner, men tilbuddet var også det, der kan give den største besparelse.

Nu er forhandlingerne i gang, og beløbet ligger derfor ikke endeligt fast, men byrådet har altså indvilget i at stille garanti for lån på op til 27 millioner kroner. Ligeledes har fjernvarmeværket fået tilsagn om støtte til etableringen på 2,4 millioner kroner. Når anlægget er i drift forventer man, at det vil medføre en besparelse på mellem 2,8 og 3,4 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093