23948sdkhjf

Medie: Romvig får op til 16 millioner i fratrædelsesgodtgørelse

Opdateret 19. august, 12:02 med specifikationerne om Martin Romvigs fratrædelsesordning

Tidligere topchef i Eniig og vicedirektør i det nystiftede Norlys, Martin Romvig, valgte i sidste uge at forlade koncernen.

Årsagen var, at han efter fusionen mellem SE og Eniig havde erkendt, at der kun var plads til én synlig leder.

Men hans opsigelse kommer til at koste koncernen dyrt, skriver Finans.

Rundt regnet 16 millioner kroner kan den afgående vicedirektør tage med sig. Det drejer sig om to års løn plus et års løn i godtgørelse.

Det er mange penge erkender bestyrelsesformand i Norlys Jens Erik Platz, der samtidig understreger, at fusionen mellem SE og Eniig stadig bliver en god handel for de 700.000 andelshavere.

Hen påpeger, at fusionen mellem SE og Eniig vil give årlige besparelser til kunderne for mindst 250 mio. kr. Han mener derfor, at de 16 millioner kroner betyder mindre i det store regnskab.

Han understreger endvidere, at fratrædelsesordningen var en del af fusionsforhandlingerne.

- Det har hele tiden ligget i fusionsforhandlingerne, at når man er parat til at gå ind i den her fusion - og dermed sætte sit job og position på spil, så skal der være mulighed for at trække en faldskærm, siger Jens Erik Platz, der tidligere var formand i sydjyske SE.

Det har ikke været muligt for Finans at få en kommentar fra Martin Romvig.

Op til 16 millioner
Energy Supply har dog været i kontakt med Norlys.

Norlys ønsker ikke at bekræfte beløbet på 16 millioner kroner.

- Det konkrete beløb er en sag mellem Martin Romvig og bestyrelsen, lyder det.

Ikke desto mindre lyder fratrædelsesaftalen på to års løn plus et års løn i godtgørelse. Sidst nævnte er en del af de ordninger, der blev lavet i forbindelse med fusionsforhandlingerne.

De to års løn udbetales kun såfremt Martin Romvig ikke finder et andet job, inden de to år er gået. Finder han tvært imod et andet job efter et år, vil han kun få udbetalt et års løn.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093