'Puha, det er varmt', 'Er det kun ved min plads, det trækker?', 'Herregud, det er jo bare en computer, der står tændt'.

Overophedning, trækgener og et galoperende elforbrug er ikke et særsyn på danske arbejdspladser. Faktisk er det langt størstedelen af de danske arbejdspladser, der fyrer for fuglene, kæmper med dårligt indeklima og betaler i dyre domme for et energiforbrug, der overstiger det reelle behov.

Det skriver NRGi i en pressemeddelelse.

Forbrugsmønstre og energislugerne er selvsagt ikke ens ved små kontorarbejdspladser og store produktionsvirksomheder. Alligevel er der ifølge Frank Plith, energirådgiver hos EBAS, særlige problematikker, der går igen på de danske arbejdspladser.

Her udpeger energirådgiveren de fem største energisyndere på danske arbejdspladser.

Forkert indstilling af varme og ventilation
Der er ikke grænser for, hvor smarte selvregulerende varme- og ventilationssystemer, der findes på de danske arbejdspladser. Alligevel ser vi jævnligt, at de ikke er indstillet korrekt. Det er især for høj indstilling af rumtemperaturer og ventilation, der er synderne. I kombination med mange store vinduespartier og mangelfuld isolering kan det give ulidelig varme, der nærmer sig 30 grader kombineret med trækgener.

Så mens mange kæmper med at holde varmen ud, kan andre på samme arbejdsplads døje med kulde og trækgener fra overdreven lokal ventilation.

Men det er ikke kun arbejdsmiljøet og indeklimaet, men også energiforbruget, det går udover. De fleste arbejdspladser vil relativt nemt kunne reducere forbruget til varme og ventilation med mellem 5-10 % blot ved at indstille anlæggene efter bygningens energimæssige stand.

Utætheder og kuldebroer
Selvom Danmark er fyldt med innovative iværksættere og topmoderne virksomheder, er de fysiske forhold ofte alt andet end topmoderne. Det kniber især med bygningernes energimæssige stand, der ofte er dårligt isolerede og med utætte eller ældre ruder.

En gennemsnitlig virksomhed vil kunne reducere sine omkostninger med 5 % ved at foretage få energimæssige forbedringer.

For virksomheder i meget gamle bygninger, er besparelsen langt større.

Elektronik der står tændt
Det ses meget ofte på arbejdspladserne.

De røde dioder, der bare lyser til ingen verdens nytte. Det gælder især computere, industrikaffemaskiner og belysning, der sættes på standby i lange perioder, hvor de ikke benyttes både efter fyraften, i ferier og i weekender.

Tæller arbejdspladsen 100 medarbejdere eller måske endda 1000, er det ikke småpenge, der er tale om.

En tommelfingerregel lyder, at de fleste vil kunne sænke forbruget med 10 pct. ved at slukke apparaterne helt.

Æstetik frem for alt
Der findes mange flotte arkitekttegnede domiciler, som både er flotte at se på, og har spændende arkitektur og indretning. Desværre ser vi ofte, at det bliver på bekostning af energivenligheden og indeklimaet.

For eksempel ved store glasdomiciler eller bygninger med mange store vinduespartier bliver der meget varmt, hvis ikke man tænker solfilm eller anden form for afskygning ind i projektet.

De fleste virksomheder vil med denne rette ventilation og solafskærmning forhindre varmen i at blive ekstrem.

'Det er jo bare en arbejdsplads'
Lige så snart forbruget ikke har direkte indflydelse på egen pengepung, har mange af os en tendens til ikke at bekymre sig i samme grad, for vi mærker det ikke på egen krop og budget.

Tænk, hvis blot nogle få af os begyndte at tænke mere over vores forbrug, ville det hurtigt gøre en forskel.

Mange bække små – gør en stor å.