23948sdkhjf

Jesper fik ja til biogasanlæg til 200 millioner kroner

I sidste uge gav et enigt byråd i Haderslev Kommune grønt lys til, at Jesper Bram kan opføre et 200 millioner kroner dyrt biogasanlæg ved Sode på Haderslev Næs.

Byråds-ja’et banede vej for både kommuneplantillæg og loaklplan.

Men hvad er det så, de har sagt ja til – de kære byrødder.

Naturbiogas Sode, som med en kapacitet på 200.000 tons biomasse, vil kunne producere 10 millioner kubikmeter metan om året – dog med en kapacitet, der egentligt kan bære 17,5 millioner kubikmeter metan.

Af de 200.000 tons biomasse vil de 140.000 tons være flydende og fast husdyrgødning, 35.000 tons vil være landbrugsafgrøder, som for eksempel majs samt 25.000 tons organiske og vegetabilske råvarer.

Anlægget består af en fortank til rågylle, udleveringstank, to substrattanke, opsamlingstanke, teknikbygning med modtagehal og kedelrum, overdækket lagerhal, plansilo, tre primære rådnetanke, tre eftergasninstanke, pumpebygninger, biofilter og opgraderingsanlæg.

I fuld gang
Selvom byrådet først sagde god for kommuneplantillæg og lokalplan i sidste uge, så er byggeriet af anlægget i gang.

- Jesper Bram og investorerne har hele tiden håbet på, at Haderslev byråd ville godkende projektet. De har forberedt sig på det – og var derfor klar til at rykke hurtigt, da det stod klar, at det blev et ja fra byrådet, fortæller kommunikationsansvarlig Marianne Rosalie Kelb.

Med byggeriet godt i vej, forventer Jesper Bram, at den første gas kan sendes via en ny gasledning til Dansk Gas Distributions modtageanlæg og derfra ud i gasnettet inden årsskiftet.

Gassen fra anlægget vil kunne dækket varmebehovet i 5.000 husstande

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078