23948sdkhjf

MHI Vestas vælger Rønne Havn til tysk havmøllepark

Havnen i Rønne kommer til at udgøre MHI Vestas’ base for etableringen af havmølleparken Arcadis Ost 1.

Den 257 MW store havmøllepark skal installeres i 2022 ud for den tyske halvø Rügen og kommer til at bestå af 27 styk V174-9.5 MW-vindmøller.

Havnen skal dels fungere som udskibningshavn og dels som base for præ-montage.

- Vi har valgt Rønne Havn A/S til udskibningshavn for vores offshore wind-relaterede operationer i forbindelse med etableringen af havvindmølleparken Arcadis Ost 1. Rønne Havn var et oplagt valg, på grund af den unikke infrastruktur som er specialdesignet til at håndtere særdeles tunge projektlaster. Udover at havnen kun ligger 74 kilometer fra vores operationer ved Arcadis Ost 1, så er havnens kajkonstruktioner designet og konstrueret med en sådan bæreevne, at vi kan sejle vores materiel direkte til kaj, hvorefter det kan lastes og losses direkte og meget tæt på kajkanten ved hjælp af vores indlejede crawler cranes. Netop dette er noget, som industrien har brug for, udtaler Peter Toft Madsen, head of port contracting & support fra MHI Vestas i en pressemeddelelse.

Hos Rønne Havn er der naturligt nok stor glæde over MHI Vestas’ valg:

- Vi er meget glade for, at MHI Vestas har valgt at placere sine offshore wind-aktiviteter hos os og vi vil lægge os i selen for at yde den bedste service i forbindelse med projektet. Jeg er glad for at se, at vores nye specialdesignede infrastruktur bliver taget så godt imod af vores offshore wind-relaterede kunder, og ser frem til at byde MHI Vestas’ mandskab velkommen på havnen, udtaler Thomas Bendten, CEO for Rønne Havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142