Med regeringens mål om en 70 procent reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030, skal der graves dybt i værktøjskassen.

I den ’lette’ afdeling skal vi erstatte fossile brændsler med elektricitet produceret ved hjælp af vindmøller, solceller, bæredygtig biomasse og andre former for vedvarende energi. Altså elektrificering af transport (biler, busser, tog), el til opvarmning via varmepumper og el til dele af industrien. Selv indenrigsflyvning vil sikkert blive muligt med batterifly. Der udvikles på højtryk på dette område.

Vi må imidlertid have øje for, at alt ikke kan løses med elektricitet og batterier.

Langdistanceflyvning vil kræve et flydende brændsel, og det samme vil sikkert gøre sig gældende for en stor del af den tunge transport og energiforbrugende processer ved høje temperaturer i industrien.

I fremtiden får vi altså brug for flydende eller gasformige brændsler med høj energiintensitet. Disse brændsler skal også baseres på vedvarende energi, og her er det ’Power2X’ kommer ind i billedet. Power2X eller blot P2X dækker over en række interessante teknologier – herunder produktion af brint.

Da fremtidens elektricitetsproduktion i høj grad vil blive baseret på fluktuerende energikilder som sol og vind, så vil elpriserne komme til at variere kraftigt med udbuddet. Vi vil sikkert se større variation i elprisen end den, vi kender i dag. I en del timer, hvor vinden blæser og solen skinner, vil vi se relativt lave elpriser.

Elektricitet til P2X-processer kan udnytte disse lave priser og øge værdien af vores investeringer i vind- og solenergi. P2X tilbyder fleksibelt forbrug og vil lægge en bund under elpriserne.

Mange store og små virksomheder samt talrige forskere arbejder på at udvikle P2X-processer, der fortsat er for dyre. Der er behov for at kigge på rammebetingelserne, behov for mere innovation og måske særligt behov for demonstrationsanlæg i stor skala på de teknologier, som virker lovende.

Hvis P2X skal give et reelt bidrag i emissionerne frem mod 2030, kræver det demonstration nu; både i forhold til kerneteknologierne, men også i forhold til samspillet med elsystemet.

P2X er en ligning med flere ubekendte, end x’et antyder, og det bliver interessant at få bud på, om fremtidens anlæg bliver på flere hundrede megawatt eller i GW-klassen, for så skal elektriciteten komme direkte fra transmissionsnettet.

Hvis de optimale anlæg bliver mindre, så kan de ’nøjes’ med leverancer fra 50-60 kV-nettet. Dermed kan deres spildvarme måske også bedre indpasses i lokale fjernvarmesystemer, hvis kraftvarmeværker kan levere CO2 til processerne.

Det bliver vildt spændende at følge den næste generation P2X, og vi skal op i gear. Danmark er ikke ene om at kigge på P2X-mulighederne. Særligt Tyskland og Holland er langt med demonstrationsanlæg, så det er nu, vi skal være modige.

Vi driver nu et elsystem, hvor halvdelen af elforbruget dækkes af vind og sol. Vi er altså rigtig dygtige til at indpasse store mængder vedvarende energi, og det skal vi i 2020’erne forsøge at kombinere med de mange muligheder, P2X kan give.

Artiklen er en del af temaet Debat.