23948sdkhjf

Hillerød Forsyning politianmelder borger

En politianmeldelse venter Hillerødborgeren Rasmus Visby, der gennem en længere periode har søgt aktindsigt i dette og hint hos Hillerød Forsyning.

Det har blandt andet kastet en masse kritik af direktør hos Hillerød Forsyning Søren Støvrings gage af sig. Nu har det altså også kastet en politianmeldese af sig.

Det skriver SN.dk

Rasmus Visby oplyser på Twitter, at Hillerød Forsyning har planer om at anmelde ham både til politi og Datatilsynet. Årsagen skulle angiveligt være, at han uden samtykke har afspillet og videregivet telefonsamtaler, som han uden tilladelse har optaget.

Hos Hillerød Forsyning bekræfter Peter Maltha Larsen oplysningerne om en politianmeldelse.

- Vi har besluttet, at vi vil politianmelde Rasmus Visby, og det er vi i proces med. Man politianmelder jo ikke ved bare at ringe 112. Man laver en anmeldelse, og det skal vi have noget hjælp til af en advokat, så vi får gjort det rigtigt, siger Peter Maltha Larsen.

Han ønsker dog ikke at oplyse, hvad det er forsyningsselskabet mener Rasmus Visby har gjort, som er ulovligt.

(Forsidefoto: Colourbox)

Da Rasmus Visby er en part i denne sag, så burde Energy-Supply have kontaktet Rasmus Visby for en kommentar inden publicering af denne artikel. Dette er ikke sket. Energy-Supply beklager fejlen, som Energy-Supply er blevet gjort opmærksom på d. 18.01 2021. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08