23948sdkhjf

Efterlysning af vindmøllepladser gav pote

Københavns Energi efterlyste for en uge siden landmænd med plads til vindmøller. En efterlysning, der har givet god respons.
Det var via Landbrugsavisen, at Københavns Energi for blot en uge siden efterlyste landmænd, der vil udleje jord til opførelse af vindmøller. Og dem har der vist sig at være mange af, skriver Landbrugsavisen.

- Vi har fået en overraskende god respons med omkring 20 henvendelser, siger Mette Brix Hedegaard fra Københavns Energi.

Ikke alle kommer i betragtning
I første omgang søgte Københavns Energi om pladser til mellem 16 og 18 vindmøller og har da også modtaget rigtig mange ansøgere på den konto. Men ikke alle kan komme i betragtning.

- Størstedelen har ikke areal nok til rådighed. De har måske et passende areal til en enkelt mølle, men vi ønsker at opføre mindst tre hvert sted, siger hun.

Det er ikke kun areal-størrelsen, der står i vejen for opførelsen af vindmøllerne. Kommunernes planlægning og krav til opførelsen af vindmøller bliver også en hindring, der skal forceres.

Vil gå andre veje
Hos Københavns Energi lover Mette Brix Hedegaard, at ansøgerne vil få hurtigt svar på deres henvendelse. Og lykkes det ikke at finde arealer til tilstrækkelig mange møller, vil man gå andre veje.

- Vi har forskellige måder, vi kan gøre det på. Vi kan gå ud med direkte henvendelser til folk i de kommuner, der har deciderede vindmølleplaner eller retningslinier, hvor vi på forhånd ved, at der egnede arealer, siger Mette Brix Hedegaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13