23948sdkhjf

Vestjysk energiselskab lander rekordoverskud

Jysk Energi koncernen præsenterer et rekordresultat, hvilket skyldes fremgang i både driftsresultat og afkast på selskabets investeringer.

2019 har været et ekstraordinært godt år, hvor rigtig mange ting er gået Jysk Energis vej. Udover et rigtig flot afkast på selskabets kapitalinvesteringer, er det glædeligt, at de kommercielle forretningsområder er så stærke, at det giver plads til at sænke tarifferne i netselskabet, siger direktør Lars Naur i en pressemeddelelse.

Regnskabsmæssigt bliver 2019 det bedste år nogensinde med en omsætning på 625 mio. kr. og et resultat før skat på 137,2 mio. kr.

Ud af årets resultat stammer 7,5 mio. kr. fra Jysk Energi A/S, der arbejder med rådgivning og salg af energiløsninger. Netselskabet Noe Net kommer ud med et resultat på 11,7 mio. kr., mens fibernettet, serviceforretningen og møllerne i Nissum Bredning tilsammen bidrager med ca. 23 mio. kr. før eliminering af koncernintern handel. Koncernens værdipapirportefølje har givet et meget tilfredsstillende afkast på 75 mio. kr. svarende til 14 procent.

Sænker tarifferne
Det gode økonomiske resultat giver et råderum, som bestyrelse og repræsentantskab allerede har besluttet, skal komme ejerne til gode.

Således blev det på repræsentantskabsmødet i oktober 2019 vedtaget at sænke nettariffen, så den er blandt de laveste i Danmark for såvel virksomheder og private borgere i området. I alt er der i 2020 afsat 25 mio. kr. til tarifnedsættelser.

Herudover har bestyrelsen besluttet at støtte op om udrulningen af fibernet i regionen med op til 5 mio. kr., ligesom der er afsat 1,2 mio. kr. via en sponsorpulje til bl.a. det lokale foreningsliv. Helt ekstraordinært er der afsat yderligere 3 mio. kr. til at hjælpe foreninger igennem konsekvenserne af nedlukningen som følge af Coronakrisen. I lokalområdet er der taget rigtigt godt imod tiltagene, der medvirker til fortsat udvikling af området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078