23948sdkhjf

Better Place rejser 1 milliard

Blot få måneder før lanceringen af verdens to første nationale netværk til elbiler i Israel og Danmark, har Better Place Global sikret sig 200 mio. dollars fra et internationalt konsortium af investorer og partnere.
Siden grundlæggelsen i 2007, har Better Place på globalt plan rejst mere end 750 mio. dollars 4,1 mia. kr.) i egenkapitalfinansiering i et globalt, økonomisk klima, hvor investorer fortsætter med at søge konkurrencedygtige investeringsalternativer til olie.

Better Place vil bruge kapitaltilførslen til at udvide aktiviteterne til flere lande i Vesteuropa og samtidig fortsætte med tidligere annoncerede projekter i det nordlige Californien, det sydlige Kina, Japan, Ontario, Canada og Hawaii.

Næste vækstfase
Better Place lancerer i starten af næste år de første kommercielle services i Israel og Danmark. I andet kvartal af 2012 indleder Better Place desuden de første kommercielle tjenester i Australien, og starter i regeringsbyen Canberra.

- Vi har de seneste fire år arbejdet hårdt med udvikling af en teknologisk banebrydende løsning, som kan konkurrere med olie, siger Shai Agassi, grundlægger og CEO, Better Place, og fortsætter:

- Nu træder vi ind i næste vækstfase for vores virksomhed. Her skal vi bevise, at vores løsning fungerer, at den efterspørges og kan skaleres samtidig med, at vi bevæger os ind på nye markeder og tiltrækker nye investorer og partnere. Jeg vil gerne rose vores investorer for at have visionerne til at finansiere fremtidens måde at transportere sig på.

Vil udvide i Vesteuropa
De nye investorer i denne investeringsrunde omfatter blandt andre General Electric og UBS AG. Eksisterende aktionærer, herunder blandt andet Israel Corp., HSBC Group, Morgan Stanley Investment Management, Israel Corp, VantagePoint Capital Partners, Ofer Group og Maniv Energy Capital, deltog også i runden. Investeringsrunden forventes endeligt afsluttet i løbet af fjerde kvartal 2011.

- Gruppen af aktionærer er nu udvidet til også at omfatte verdens største banker, ledende kapitalforvaltere og førende industrielle holdingselskaber, siger Idan Ofer, bestyrelsesformand, Better Place.

Med seneste finansieringsrunde på plads agter Better Place at udvide sine europæiske aktiviteter fra Danmark og videre til Vesteuropa, hvor mange regeringer har elbiler højt på den politiske agenda og interesse i offentlige/private partnerskaber.
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094