23948sdkhjf

Verdo-kritiker: Der kan være flere politianmeldelser på vej

Verdokritikerne Asger Brorsen og Bo Vestergaard Hansen spyr politianmeldelser ud i øjeblikket.

Samtlige af Verdos revisorer i perioden 2000-2019, tidligere administrerende direktør i Verdo, Kim Frimer, og direktør i Verdo Vand, Jesper S. Sahl, tidligere borgmester Claus Omann Jensen og tidligere kommunaldirektør Hans Nikolaisen, er som det seneste blevet meldt til politiet.

Sidste år blev energiselskabet Verdo ligeledes politianmeldt.

Men det er slet ikke sikkert, at de to Verdo-kritikere er færdige med politianmeldelserne, skriver Randers Amts Avis.

Asger Brorsen kalder sagen med Verdo, der blandt andet omfatter forrentning af indskudskapitalen og långivning internt mellem selskaberne, dybt kompliceret og fortæller, at politianmeldelserne skal bruges til at få placeret et ansvar og draget konsekvenser.

Han fortæller, at selvom Verdo i det seneste år er blevet pålagt, at skulle betale rundt regnet 688 millioner kroner tilbage til forbrugerne, så er hans mission langt fra slut.

Asger Brorsen vurderer, at når sagen er slut vil der være fundet cirka 2,5 milliarder kroner, som bør føres tilbage til forbrugerne.

- Der er med andre ord mere på vej, måske også flere politianmeldelser, siger han til avisen.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095