23948sdkhjf

Det sker: Energikonference på Christiansborg

Om 38 år lukker vi for CO2. Dansk Byggeri arrangerer derfor en konference, som skal give et bud på, hvordan får vi den eksisterende bygningsmasse energirenoveret. Konferencen finder sted på Christiansborg den 26. januar 2012
I 2050 skal alle bygninger i Danmark være CO2-neutrale, og i 2020 skal den danske CO2-udledning være reduceret med 40 % i forhold til 1990.

Vejen hen mod opfyldelsen af disse mål starter i høj grad med energirenovering af vores bygninger, da vi på dette område allerede ved en hel masse om, hvad vi skal gøre – en stor del af løsningerne kendes. Modsat gælder det den konkurrenceudsatte industri og transportbranchen, der er langt sværere at gå til.

Konference til januar
Dansk Byggeri holder den 26. januar 2012 en konference på Christiansborg med fokus på, hvordan vi får energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse i Danmark i gang.

På konferencen præsenteres en række nye forslag til, hvordan vi får knækket koden, så især den private boligejer begynder at energirenovere – både i form af energibesparelser og i form af øget produktion af vedvarende energi på matriklen.

Forslagene kan være med til at skabe energirenovering af lejeboliger, der ellers hidtil har været blokeret af ubalance mellem ejer og lejer, hvad angår investering i og udbytte af blandt andet energibesparelser.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 26. januar kl. 14.00-17.30.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082