23948sdkhjf

Grundfos-boss nikker ja til højere CO2-afgift

Hvis den danske industri skal være CO2-neutral i 2030, så er der ingen vej uden om højere og mere ensartede afgifter på udledningen af drivhusgasser.

I den klimaaftale, regeringen indgik med Venstre, DF, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet natten til mandag, er CO2-afgiften da også et centralt element.

I dagens udgave af Børsen nikker topchef hos Grundfos og formand for regeringens klimapartnerskab for produktionsvirksomheder, Mads Nipper, også godkendende til den prioritering.

- Vi er formentlig den første sektor nogensinde, der anbefaler at afgiftspålægge os selv. Det tror jeg ikke er sket ret mange steder i verden. Men til gengæld vil vi foreslå lettelser af nogle afgifter, der står i vejen, siger Mads Nipper til Børsen.

Han understreger, at der skal være tale om en grøn omlægning af afgifter, så industrien som sektor kommer neutralt ud af det. Alt hvad der tjenes ekstra på CO2-afgifter skal bruges på at lette andre afgifter. På den måde vil virksomheder, der ikke foretager sig noget, blive straffet økonomisk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094