23948sdkhjf

Føtex giver p-plads til elbilen

Som den første supermarkedskæde i Danmark indretter Føtex sammen med elbiloperatøren ChoosEV grønne P-pladser med opladere.
- 20 minutter.

Længere tager det ikke at oplade en elbil fra 0-100 kilometer på de nye såkaldte Quick Charge-stationer, som elbiloperatøren ChoosEV sætter op på en lang række af Føtex’ P-pladser landet over. På 20 minutter kan man nemt nå at købe ind til aftensmaden, mens bilen bliver ladet op.

Og på den måde er Føtex med til at gøre livet let for elbilejere landet over med den førende teknologi til opladning af elbiler.

- Vi både tror og håber, at fremtidens transport bliver grønnere. Vi vil i hvert fald gerne gøre vores til, at det bliver attraktivt og nemt for danskerne at køre elbil, siger Føtex’ direktør Carsten Hansen.

Nemt & bekvemt - en forudsætning
Ved at opsætte grønne P-pladser i byer og nærområder er føtex med til at løse to udfordringer for elbilisterne; nemlig at rækkevidden for elbilen ikke længere er en begrænsning, og samtidig får elbilisterne den mest miljøvenlige kombination af opladning i hjemmet og hurtig opladning undervejs.

Det er elbiloperatøren ChoosEV, som sætter laderne op, og adm. direktør i ChoosEV Lars Bording siger:

- Nu gør vi Danmark elbilklar. En forudsætning for, at flere danskere skal vælge elbiler, er, at man hurtigt kan få ladet bilen i det offentlige rum, uanset hvor man befinder sig i landet. Samarbejdet med føtex understøtter vores vision om, at alle elbilister trygt skal kunne køre ud i det danske land uden frygt for at løbe tør for strøm. Det er en kæmpe sejr for elbilen, miljøet og Danmark.

Læs: Siemens og ChoosEV fremtidssikrer elbilen i Danmark

Fakta
  • Inden midten af januar vil der blive opsat 8 Quick Charge-stationer uden for Føtex butikker fordelt over hele landet.
  • Føtex ved Storcenter Nord i Aarhus bliver det første varehus, der får en Quick Charge-station.
  • Inden sommeren 2012 vil der blive opstillet mindst 21 Quick Charge-stationer hos Føtex-butikker.
  • ChoosEV står bag forskningsforsøget ”testenelbil.dk”, som er Europas største forskningsforsøg med elbiler. Her har det vist sig, at muligheden for at oplade hurtigt giver endnu et incitament til at udbrede den miljøvenlige transport ved at udvide elbilens rækkevidde.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094