23948sdkhjf

Forsyningstilsynet undersøger returvarme-afgift i Frederikssund

E.On Varme Danmark ApS indførte 1. januar 2020 en afgift for returvarme (afkølingstarif) i forbindelse med virksomhedens levering af fjernvarme til kunder i Frederikssund.

Afgiften giver rabat til de kunder, hvis anlæg afkøler det leverede fjernvarmevand mest, og en højere pris til dem, hvis anlæg afkøler vandet mindst. 

- På baggrund af en række borgerhenvendelser, er vi i Forsyningstilsynet for øjeblikket i færd med at undersøge, om metoden for fastlæggelse af den pågældende afkølingstarif i opstartsåret 2020 er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler, skriver Forsyningstilsynet i en pressemeddelelse. 

E.On’s afkølingstarif beregnes ud fra et vægtet gennemsnit af den månedlige afkøling de sidste 12 måneder. Det betyder, at afkølingstariffen i 2020 er blevet beregnet delvist ud fra afkølingsdata fra 2019 og altså dermed fra før datoen for afgiftens indførelse.

- En mulig afgørelse i sagen vil gælde for alle virksomhedens kunder, uanset om de har henvendt sig til Forsyningstilsynet eller ej, oplyser Forsyningstilsynet. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089