Baltic Pipe og gæsteprincip: Landmænd sagsøger Energinet
En gruppe landmænd har sagsøgt Energinet.
De mener ikke, at Baltic Pipe er nødvendig og gavner Danmark og almenvellet, og at der derfor ikke kan eksproprieres jord til gasrørledningen. Desuden ønsker de, at gasledningen lægges i jorden efter andre principper end dem, der har været brugt i Danmark, siden de første gastransmissionsrør blev gravet ned i 1980’erne.
Det oplyser Energinet på sin hjemmeside.
Energinet afviser påstandene i det søgsmål, som advokatfirmaet HjulmandKaptain på vegne af tre landmænd har anlagt mod Energinet og den gasrørledning, der skal forbinde de norske, danske og polske gassystemer.
- Baltic Pipe er en stor gevinst for Danmark. Gasrørledningen vil give milliardoverskud til samfundet, og gasforbrugerne vil få lavere tariffer. Den danske gasforsyningssikkerhed vil blive styrket, og Baltic Pipe kan både herhjemme og i Østeuropa bidrage til grøn omstilling af gassystemet og CO2-reduktioner, siger Annette Ikast, juridisk direktør i Energinet og fortsætter:
- Der er forud lavet grundige juridiske analyser, der slår fast, at projektet er i almenvellets interesser, og gasrørledningen lægges efter de samme principper og retningslinjer, som altid har været brugt herhjemme. Jorden eksproprieres, lige som det er sket i forbindelse med de mere end 1000 kilometer gastransmissionsrør, Danmark har gravet ned siden begyndelsen af 1980’erne.
Ekspropriation siden gasnettets start
Det er sagsøgernes påstand, at det er ulovligt at eksproprieres jord til Baltic Pipe – både i forhold til grundlovens bestemmelser om almenvellets interesser og naturgasforsyningsloven.
Alle danske gastransmissionsrør er imidlertid – siden de første gasrør blev lagt i jorden i begyndelsen af 1980’erne – gravet ned efter ekspropriation. Der er typisk lavet et 20 meter bredt bælte henover for eksempel marker – bælter med servitut, men hvor landmanden efterfølgende kan dyrke afgrøder som før gasledningen blev lagt i jorden.
Danmark har således over 1000 km gastransmissionsrør, der efter bestemmelserne i naturgasforsyningsloven er lagt på netop denne måde.
Gæsteprincip aldrig brugt
Sagsøgerne mener også, at når Baltic Pipe anlægges, er det ulovligt at fravige gæsteprincippet, der betyder, at ledningsejeren - i det her tilfælde Energinet - til en hver tid skal flytte sine anlæg, hvis lodsejeren beder om det.
Alle danske gastransmissionsrør er imidlertid lagt efter princippet om 'fuld tilstedeværelsesret'.
Gæsteprincip har ikke været det gældende princip for de over 1000 km gastransmissionsrør, der er gravet ned på tværs af Danmark. Principperne om fuld tilstedeværelsesret følger i øvrigt en gensidig aftale, som de daværende landboforeninger og naturgasselskaber lavede helt tilbage i 1980.
Aftalen fra 1980 er på den ene side 'baseret på den grundopfattelse, at anlægsvirksomheden (naturgasselskaberne) i henhold til grundlovens § 73 skal yde fuldstændig erstatning' og på den anden side, at 'De berørte grundejere giver på ubestemt tid anlægsmyndigheden ret til inden for et servitutareal af op til 10 meters bredde (ledningsservitut) at anlægge, drive og vedligeholde eller udskifte gas- og andre energiførende rørledninger med at nødvendigt tilbehør', oplyser Energinet.
- Energinet ønsker naturligvis, at Baltic Pipe ikke kommer til at genere for lodsejernes fremtidige planer, for eksempel planer om en ny stald, en kommunens mulighed for at byudvikle osv. Derfor har der i forarbejdet til Baltic Pipe været dialog med lodsejerne for at finde en rute, der så vidt muligt ikke kommer i vejen for kommende projekter, skriver Energinet.
Når først gasledningen er lagt, har Energinet omvendt brug for, at placeringen ligger fast. Gastransmissionsrør er lige som motorveje og jernbaner vigtig, national infrastruktur, man ikke bare kan flytte.
Procesaftale om udfald
Advokaten har meddelt, at flere landmænd bakker op om søgsmålet.
Energinet og advokaten har indgået en såkaldt procesaftale, der betyder, at udfaldet af spørgsmålet om lovlighed eller ej samt gæsteprincip eller ej, kommer til at gælde alle landmændene bag – ikke blot de tre sagsøgere.
Det er i alles interesse med en procesaftale om de spørgsmål, da det vil spare begge parter tid og penge, oplyser Energinet.
