23948sdkhjf

Ørsted og BP bag 50 MW elektrolyseanlæg og storproduktion af brint

Ørsted og BP er blevet enige om sammen at udvikle et storskalaprojekt inden for brint på BPs Lingen-raffinaderi i det nordvestlige Tyskland.

Projektet, som forventes at blive klar til drift i 2024, kommer til at bestå af et 50 MW stort elektrolyseanlæg, der kan producere et ton vedvarende brint i timen, hvilket svarer til næsten 9.000 ton om året.

Det vil være tilstrækkeligt til at erstatte ca. 20 procent af raffinaderiets nuværende fossilbaserede brintforbrug, hvilket gør, at CO2-udledningen kan reduceres med ca. 80.000 tons om året svarende til udledningen fra ca. 45.000 biler i Tyskland.

- Tung industri såsom raffinaderier bruger store mængder brint i deres produktionsprocesser. De vil fortsat have brug for brint, men ved at erstatte den nuværende fossilbaserede brint med brint produceret på vedvarende energi kan den tunge industri reducere sin CO2-udledning markant. Men først skal vedvarende brint være et konkurrencedygtigt alternativ til fossilbaseret brint, og derfor har vi brug for projekter som dette sammen med BP's Lingen-raffinaderi, som kan afprøve elektrolyseteknologien i stor skala og blive et eksempel på praktisk anvendelse af brint baseret på havvind, siger Martin Neubert, koncerndirektør og administrerende direktør for Offshore i Ørsted.

Ud over at afprøve elektrolyseteknologien i storskala er det også hensigten, at projektet skal understøtte en mere langsigtet ambition om at opbygge en kapacitet på mere end 500 MW vedvarende brint i Lingen. Dette ville kunne give nok vedvarende brint til både at opfylde raffinaderiets fulde brintbehov og levere råmateriale til fremtidig produktion af syntetiske brændstoffer. 

Ud over selve produktionen af vedvarende brint har projektet fokus på at maksimere elektrolyseanlæggets effektivitet og muliggøre fleksibel drift og fuldstændig integration i raffinaderiet. Derfor vil de tekniske og kommercielle undersøgelser også omfatte vurderinger af bæredygtig anvendelse af de vigtigste restprodukter fra elektrolysen, primært oxygen og overskudsvarme med lav temperatur.

Det forventes, at elektrolyseanlægget skal forsynes med strøm fra en af Ørsteds havvindmølleparker i Nordsøen.

Partnerne har i fællesskab ansøgt om finansiering af projektet - Lingen Green Hydrogen - fra EU's Innovationsfond, 
  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125