23948sdkhjf

Forsyningskritiker klager til Statsadvokaten over droppet politianmeldelse

Nordsjællands Politi har for nylig henlagt to politianmeldelser. Det drejer sig om Hillerød Forsynings politianmeldelse af Rasmus Visby for chikane, og Rasmus Visbys anmeldelse af forsyningsselskabet for falsk anmeldelse.

Nu har Rasmus Visby valgt at klage til Statsadvokaten over, at politiet har droppet hans sag om falsk anmeldelse.

Det skriver SN.dk

- I en sag, hvor de (Hillerød Forsyning, red.) med hjælp fra Bech Bruun, var gået usandsynlig hårdt til værks i anmeldelsen. Det har været en meget stor belastning, da jeg på ingen måde har gjort de ting, der er anmeldt. Men tvivlen om, at de kunne få ret, har jo hele tiden været til stede. Jeg kæmpede mod et kommunalt ejet selskab med hjælp fra et af Danmarks største advokatselskaber i en sag, hvor der tilsyneladende var ubegrænsede ressourcer på at få mig ned med nakken, skriver Rasmus Visby på Facebook.

Statsadvokaten skal nu undersøge Rasmus Visby anmeldelse af den falske anmeldelse.

Hillerød Forsyning har tidligere i en pressemeddelelse oplyst, at selskabet efter, at politiet har henlagt politianmeldelsen af Rasmus Visby, ikke har tænkt sig at foretage sig yderligere. Heller ikke selv om selskabet er uenig med den afgørelse, politiet er kommet frem til.

Rasmus Visby har ikke ønsket at kommentere sagen over for SN.dk.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078