23948sdkhjf

Nyt energiselskab skal sikre billigere besparelser

Et nyt energiselskab, som Tekniq ønsker at oprette, skal give alle mulighed for at bevise, at de kan levere energibesparelser til en fornuftig pris. Veltek bakker op om idéen.
Tekniq er parat til et stifte et nyt energispareselskab, der har til formål at søge del i de årlige 1,6 mia. kr., som regeringen i Vores Energi foreslår afsat til at finansiere energibesparelser.

- Det er vores klare opfattelse, at den nuværende indsats er for dyr, men da ordningen er lavet sådan, at det kun er energiselskaberne, der er forpligtede til at levere besparelserne, udelader det også andre fra muligheden for at levere energibesparelser, siger adm. direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen om tankerne bag det mulige energiselskab.

Store forskelle på prisen for energibesparelser
Han referer til en ny benchmark fra Energitilsynet, der viser, at der er store forskelle på gennemsnitsomkostningen per sparet kWh fra energiselskab til energiselskab. Landets største energiselskab, Dong, leverer for eksempel energibesparelser til 43,45 øre per sparet kWh, mens SEAS/NVE for eksempel kunne nøjes med at bruge 35,9 øre per sparet kWh.

- Jeg mener, at årsagen skal findes i, at en del selskaber ønsker at holde aktiviteterne indenfor egne rækker, mens for eksempel SEAS/NVE samarbejder med eksterne aktører om en lang række projekter. Det handler altså om at udnytte flest muligheder, for det giver den størst kWh-besparelse for pengene, siger Niels Jørgen Hansen, der understreger, at:

- Alle skal have mulighed for at vise, at de kan levere de energibesparelser, som samfundet har brug for til en fornuftig pris. Forudsætningen for selskabet er, at det vil fremsætte energibesparelser til en pris, der ikke overstiger energiselskabernes, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:

- Derfor bør Energistyrelsen ligeledes sikre, at det ny energispareselskab vil få mulighed for at anvende en del af energiselskabernes midler til at finansiere energibesparelserne.

Andre åbne for idéen
Tekniq vil ikke afvise, at selskabet kan stiftes i samarbejde med flere organisationer.

Veltek, vvs- og eltekniske leverandørers brancheforening, støtter for eksempel allerede op om Tekniq's initiativ, som, ifølge direktør Willy Goldby, åbner op for, at indfrielsen af regeringens energisparemål bliver realistisk.

- Den monopollignende struktur omkring energispareplanens ressourcer bevirker, at opgaven med at realisere besparelser p.t. ikke bliver løftet til et højt nok niveau. Ekspertisen ligger i det frie erhvervsliv - ikke indenfor energiselskabernes mure, siger Willy Goldby og fortsætter:

- Når vi ser på de besparelsesløsninger, som installatører og producenter kan levere, er det rigtig ærgerligt, at den danske model hidtil ikke har kunnet rumme løsningerne, så jeg ser frem til, at de 1,6 mia. kr. kommer til at arbejde bredere og bedre, ræsonnerer Willy Goldby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089