Energieffektivisering er efter årtiers indsats i dag en dansk styrkeposition i verdensmarkedet for klimateknologi og -produkter. Vi har store og små virksomheder, forskere og teknologiske institutter, der udvikler, implementerer og eksporterer pumper, termostater, vinduer, isolering, ventiler, effektelektronik, samlede styringssystemer og meget andet, der kan reducere energiforbruget i boliger, bygninger og industrielle processer.

Dette er i vid udstrækning drevet frem af politiske prioriteringer. Helt tilbage fra energikriserne i 1970erne, hvor der var stor bekymring for at blive låst fast i afhængighed af importeret olie. Fra regeringens og folketingets side var en af reaktionerne kampagner og tilskud til isolering af boliger, så energiforbruget kunne komme ned.

En anden var satsningen på kraftvarme, hvor man – som noget nyt – udnyttede spildvarmen fra elproduktion til fjernvarme. Samlet set betød det en markant effektivisering af energiforbruget. Det førte til, at energiforbruget voksede langsommere end væksten i den samlede økonomi. Vi fik simpelthen mere ud af hver kWh, vi brugte. Og det blev vi kendt for rundt om i verden, hvor dogmet ellers var, at økonomisk vækst ville føre til tilsvarende vækst i energiforbruget. Siden blev ambitionerne større: Vi skulle have energiforbruget til at falde, samtidig med at den økonomisk vækst steg. Det er faktisk lykkedes at få flere besparelser for færre penge – grøn fredag, hver dag fremover.

Alligevel står denne præstation ofte i skyggen af andre succeser på energi- og klimaområdet, som fx den kraftige udbygning med vind og sol. Og, lidt for ofte lyder det, at energibesparelser ikke længere er så vigtige. For, når vores energiforsyning om få år er helt grøn, er det jo lidt ligegyldigt for klimaet, om vi bruger mere energi end nødvendigt.  

Grønt er ikke gratis

Problemet med denne argumentation er imidlertid, at grøn energi – trods faldende priser gennem de senere år – ikke er gratis. For det andet viser seriøse analyser, at der fortsat er et meget stort potentiale for energibesparelser, før vi når det punkt, hvor det ikke er rentabelt længere. Og for det tredje har vi brug for fortsat teknologisk udvikling på området for at fastholde – og da helst udbygge – vores eksport af de mange forskellige produkter og løsninger, der bidrager med øget energieffektivitet.

Alene på de europæiske markeder må vi forvente stor efterspørgsel som konsekvens af EU’s målsætning om at reducere energiforbruget med 32,5 % frem mod 2030. Europa-Kommissionen har i 2020 anført, at EU-investeringer i energieffektiviseringer af bygninger frem mod 2030 skal stige til 177 mia. euro.  Det Internationale Energiagentur (IEA) har desuden været meget tydelige i mange år om det fornuftige i at satse på øget energieffektivitet.

Et effektivt fokus

I EUDP har vi derfor også valgt at fastholde energieffektiviseringer som et af vores strategiske fokusområder frem mod 2030.

I juni 2020 støttede vi i alt 41 projekter med 308 mio. kroner. 104 mio. kroner gik til ti projekter om energieffektivisering. Projekterne fra den seneste runde handler om alt fra det energibesparende brusersystem FlowLoop til hurtigtregulerende varmepumper og en offshore-oplader, der kan levere grøn strøm til serviceskibe fra en bøje, mens de er på havet.

Den 8. december tildeler EUDP’s bestyrelse igen midler til de bedste projekter fra den seneste ansøgningsrunde. Flere af dem vil forhåbentlig handle om udvikling af mere energieffektive teknologier.  For naturligvis er de meget omtalte indsatser inden for elbiler, Power-to-X (elektrofuels) og CCS (kulstofopsamling) vigtige. Men set med vores øjne er de måske mindre spektakulære områder, mindst lige så vigtige.

Artiklen er en del af temaet Debat.