Søkablet fra Kriegers Flak Havmøllepark kommer i land ved Rødvig på Stevns. Herfra løber forbindelsen videre til Bjæverskov. Energinet har indgået frivillige aftaler med mange lodsejere på strækningen, men flere ønskede andre vilkår end dem, der har været gældende i de seneste mange år. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Vestre Landsret har afsagt dom i en sag om de nedgravede kabler, der skal føre strømmen fra havmøller på Kriegers Flak i Østersøen i land og ind i det danske elsystem. 

Landsretten slår fast, at det såkaldte gæsteprincip ikke finder anvendelse, når der foretages ekspropriation med hjemmel i lov og med ret til fuldstændig erstatning. Dommen bekræfter dermed den praksis, som i årtier har været brugt, når store eltransmissionskabler er blevet lagt gennem landet, for eksempel gennem landmænds marker.

Det skriver Energinet på sin hjemmeside.

En gruppe landmænd havde anlagt retssagen mod Energinet, fordi de ønskede, at Kriegers Flak-kablerne skulle lægges i jorden efter det såkaldte gæsteprincip. Det ville betyde, at ”gæsten” for egen regning skulle flytte sig og fjerne anlægget, hvis lodsejeren bad om det. 

Men landsretten slog fast, at et stort elanlæg som Kriegers Flak kan lægges i jorden ved ekspropriation med ”fuld tilstedeværelsesret”. Det betyder, at Energinet har lov til at have kablerne liggende i jorden, så længe de er i brug. Landmanden må gerne dyrke jorden over kablerne – dog ikke plante træer med dybe rødder, ligesom Energinet skal give tilladelse, hvis der skal graves nær kablerne. 

Lodsejeren får erstatning for den varige placering, men kan ikke efterfølgende bede om at få kablerne flyttet på ledningsejerens regning.

Dommen glæder Annette Ikast, juridisk direktør i Energinet.

- Elnettets store elmotorveje er altid blevet lagt efter princippet om ”fuld tilstedeværelsesret”. Kablerne er vigtige for forsyningen af danskernes strøm, og for at vi som samfund kan gennemføre den grønne omstilling, og derfor kan de ikke lige efterfølgende flyttes. Det vil desuden også være meget dyrt for samfundet at skulle flytte store og vigtige elledninger, siger hun.

Annette Ikast anerkender, at gravearbejdet og de efterfølgende år med kablerne i jorden kan skabe gener for lodsejerne.

- Derfor forsøger vi også altid at gå i dialog med de lodsejere, der skal lægge jord til, så vi sikrer, at kablerne ikke kommer til at ligge et sted, hvor en landmand har planer om at udvide en stald eller bygge et nyt maskinhus. Og lodsejerne får naturligvis både erstatning for, at der eksproprieres en stribe jord gennem deres markerne, samt kompensation for de gener, som gravearbejdet medfører. Men anlæggene er så vigtige for samfundet som helhed, at de skal have en varig placering, siger hun.