23948sdkhjf

Ingen permanente løsninger på Lolland: Enkelt aftale er dog på plads

Refa MSK, Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme mødtes i fredags i Skifteretten. 

Årsagen var at parterne ikke er kommet til enighed om ordlyden i de varmeaftaler, der ligger til grund for deres samarbejde.

De manglende aftaler betød også at Refa MSK, der leverer varme til de to varmeselskaber, havde bebudet, at der natten mellem fredag og lørdag ville blive lukket for det varme vand.

Sakskøbing Fjernvarme, der var værst stillet og kun har et oliefyr at producere varme på, indgik dog en aftale med Refa MSK inden det kom så vidt, skriver Folketidende.

Rekonstruktør i Refa MSK Søren Volder oplyser, at der er indgået en midlertidig løsning, hvor der leveres varme til Sakskøbing Fjernvarme frem til fredag i denne uge. I mellemtiden håber parterne således at have fundet en permanent løsning.

Maribo Varmeværk har derimod ikke indgået en aftale med Refa MSK og overgik derfor natten mellem fredag og lørdag til produktion på egne anlæg.

- Jeg har fået en mail fra vores driftleder klokken 23.59, hvor han fortæller, at Refa MSK begyndte at drosle ned. Så vi kører på vores egne kedler, fortalte Flemming Møller Jensen, formand for Maribo Varmeværk, lørdag formiddag til Folketidende.

Lolland Kommune har tidligere bebudet, at såfremt Maribo Varmeværk begyndte at producere fuldlast på egne kedler, ville det ende med en politianmeldelse.

Hvorvidt det reelt kommer til at ske er endnu uvist. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094