23948sdkhjf

Norfors, Frese og Kamstrup i nyt fjernvarmesamarbejde

Norfors, Kamstrup og Frese har indledt et projektsamarbejde, der skal samle forskellige digitale løsninger i én platform og på den måde opnå en synergieffekt.

Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

- For at realisere den fulde værdi af den stigende digitalisering og adgangen til flere data, er det nødvendigt at både leverandører og fjernvarmeværker arbejder sammen. Gennem dette projekt ønsker vi med fælles løsninger at realisere en del af de store gevinster der helt konkret er at hente i fjernvarmesektoren, forklarer Steen Schelle Jensen, der er Head of Business Development – Heat/Cooling hos Kamstrup A/S.

Som en del af projektet vil Kamstrup’s analyseprogram Heat Intelligence inkorporere data fra intelligente omløb, som leveres af Frese, og løsningen vil sikre Norfors præcise data samt reguleringsmuligheder i forhold til de forskellige optimeringstiltag, der vil blive initieret i løbet af projektet.

- Norfors har omlagt motivationstariffen til en tarif baseret på returtemperatur. Det baner vejen for store energibesparelser på ledningstabet ved reduktion at temperaturerne i nettet. For at sikre, at vi i fremtiden også leverer en tilfredsstillende kvalitet til vores varmekunder, ønsker Norfors at have det bedst mulige overblik over fjernvarmens kvalitet set fra kundens perspektiv, forklarer Jonas Johansen, som er leder af fjernvarmeprojekter for Norfors og uddyber: 

 - Integrationen af intelligente omløb fra Frese giver os mulighed for at styre og overvåge vores omløb. Vi kan for eksempel se, om der er defekter, samtidig med at vi kan overvåge differenstrykket mere detaljeret, fortsætter han.

Det forventede resultat af projektet er optimeret drift af fjernvarmen, hvilket betyder besparelser i energiforbruget og dermed også reduceret udledning af CO2.  Alt sammen noget, der bidrager til den grønne omstilling, og som ikke mindst på grund af den øgede datamængde og indsigt opnås, uden at kundernes varmeleverance kompromitteres.

Projektet blev igangsat ved årsskiftet og forventes at løbe mindst et halvt år frem.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078