23948sdkhjf

Det sker: Eksportseminarer med fokus på centraleuropæiske vækstmarkeder

Der er flere gode grunde til at rette eksportblikket mod de centraleuropæiske markeder som Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn. Det sætter Eksportrådet fokus på ved tre eksportseminarer i Jylland i marts.
Danske virksomheder, der overvejer mulighederne for eksport til de centraleuropæiske markeder, får nu lejlighed til at hente gode råd og vejledning om markedsmulighederne, når rådgivere fra Eksportrådet i Centraleuropa, en repræsentant fra Nordea og repræsentanter fra danske virksomheder, der har erfaringer med eksport til regionen stiller op til eksportseminarer i Jylland. Det sker, når Eksportrådet afholder eksportseminarer i henholdsvis Aalborg den 20. marts, i Silkeborg den 21. marts, og sluttelig i Vejle den 22 marts.

Eksportrådet peger på, at der er et stort potentiale for vækst og afsætning af danske løsninger og produkter i flere lande i Centraleuropa. Generelt stiger forbrugernes købekraft, og de efterspørger i stigende omfang kvalitetsvarer. Også efterspørgslen efter flere energieffektive løsninger, grøn energi og investeringer i infrastruktur er voksende. Derudover repræsenterer regionen også et stort potentiale for sourcing og etablering af produktion, i kraft af konkurrencedygtige lønninger, veluddannet arbejdskraft og nærhed til andre EU markeder

Gode grunde til at fokusere på de centraleuropæiske nærmarkeder:
• Landene ser stor stigning i interessen for grøn energi fra investorer og energiselskaber
• Offentlige myndigheder investerer i miljøbeskyttelse og energieffektiviseringer, delvist finansieret af EU-midler
• Et stort potentiale for danske produkter til hastigt voksende forbrugermarkeder
• Store og alsidige muligheder for sourcing og etablering i hele regionen
• Nærmarkeder med et stort vækstpotentiale for danske små og mellemstore virksomheder

Tid og sted
Tirsdag den 20. marts 2012: NOVI Science Park, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, kl. 09.00-13.15. Program og tilmelding på http://www.startvaekst.dk/vhnordjylland.... .

Onsdag den 21. marts 2012: Ferskvandcentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, kl. 09.00-13.15. Program og tilmelding på http://www.erhvervsilkeborg.dk/kalender/... .

Torsdag den 22. marts 2012: Lysholtparken, Lysholt Allé 10, 7100 Vejle, kl. 09.30-14.00. Program og tilmelding på http://www.startvaekst.dk/vhsyddanmark.d... .

De øvrige partnere i forbindelse med disse seminarer er Væksthus Nordjylland, erhvervSilkeborg, Væksthus Midtjylland og Væksthus Syddanmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094