23948sdkhjf

Transformator-fundament står nu ved Anholt

Det ca. 5600 ton tunge beton- og stålfundament, som skal bære transformerplatformen, står nu solidt på havbunden ved Anholt havmøllepark.
Da klokken var 22.15 fredag den 2. marts stod fundamentet til transformerplatformen langt om længe solidt fast på havbunden 12 sømil ud for Grenå havn., skriver Energinet.dk.

Installeringen var dermed slut et døgn efter bugseringen af fundamentet, som har fået navnet Ane Holt, begyndte.

- Alt forløb efter planen. Vind og bølger var pænt under de maksimale værdier, der kan tillades, fortæller projektleder i Energinet.dk, Poul Damgaard.

Holder øje med vejret
Siden 21.februar har mandskabet, der installerede det cirka 5600 ton tunge fundament af beton og stål, holdt et ekstra årvågent øje med vejret. Det måtte nemlig ikke blæse mere end 5-6 m/s, og bølgerne måtte ikke være mere end en halv meter høje for at installeringen kunne gennemføres.

Sidste weekend i februar havde mandskabet bugseret fundamentet ud til positionen, men for stærk strøm og for store bølger gjorde faren for at ødelægge fundamentet for stor, så operationen blev aflyst.

- Faren for at ødelægge noget er stor, hvis det blæser for meget eller bølgerne er for høje. Derfor har vi været meget vejrårvågne til denne operation, forklarer Poul Damgaard.

Vand & sand som stabilisator
Fundamentet, som består af en betonsænkekasse og en stålkonstruktion, sænkes kontrolleret ned på havbunden ved at pumpe vand ind i sænkekassens kamre. Herefter bliver fundamentet stabiliseret ved at blive fyldt op med vand og efterfølgende med sand, så det hviler på havbunden med omkring 10.000 ton.

Betonkassen slutter cirka tre meter under havoverfladen og stålkonstruktionen slutter 12 m over havoverfladen. På stålkonstruktionen skal selve transformerplatformen monteres sidst i marts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109