23948sdkhjf

CIP et skridt tættere på vindeventyr i USA

Muligheden for at den danske fondsforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) kan rykke ind på det amerikanske havindmarked er nu kommet et skridt tættere på virkelighed.

Siden 2019 har CIP ventet på bureaukrati og myndighedsanalyser, og nu har den amerikanske havbundsmyndighed Boem afsluttet arbejdet. Det skriver Børsen.

Dermed kan CIP forhåbentligt inden længe fortsætte med projektet Vineyard Wind, som de udvikler med den amerikanske partner Avangrid, der med en kapacitet på 800 mW bliver den første havvindpark i den størrelsesorden i USA.

Satser på drift fra 2023

Hvis projektet får den endelige godkendelse, satser man på at træffe den endelige investeringsbeslutning i anden halvdel af 2021, og at havvindparken kan være i drift i 2023.

- Ville vi gerne have haft bygget projektet på nuværende tidspunkt? Ja. Men når det nu blev udskudt, så har vi arbejdet med alle de muligheder for at optimere projektet, der var. Vi mener, at vi nu har et godt setup, så vi kan rulle et rigtigt godt projekt ud, når de sidste ting forhåbentligt er på plads senere på foråret, siger Michael Hannibal, partner hos CIP til Børsen.

Vestas, som i øvrigt har opkøbt 25 procent af CIP, var oprindeligt udvalgt som leverandør af vindmøllerne, men grundet ventetiden hos de amerikanske myndigheder nåede den aftale at udløbe.

I mellemtiden er valget faldet på GE som ny leverandør af kæmpevindmøllerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078