23948sdkhjf

Forurenede vandområder bliver opprioriteret

Forureningerne på Collstrop grunden ved Esrum Sø på Nordsjælland og Himmark Strand på Als går hurtigere end forventet, og derfor skal der gøres noget nu.

Derfor bliver netop disse to generationsforureninger nu rykket længere frem i rækkefølgen i Danske Regioners 'Plan for generationsforureninger'. Det skriver Ingeniøren.

25 millioner til Collstrup-grunden

En rapport fra i fjor viste Region Hovedstaden, at der er stor fare for, at grundvand med tungmetallet arsen kan udsive fra Collstrop-grunden til nærliggende naturområder.

Derfor er der i første omgang afsat 25 millioner i perioden 2021-2023, hvoraf størstedelen skal bruges til at afværge yderligere forurening med arsen fra Collstrop-grunden til det nærliggende Natura 2000-område samt ved Esrum Sø, der ligger ca. en kilometer fra grunden.

En mindre del af pengene skal til design og opstart af forundersøgelser og pilotforsøg i forbindelse med en permanent afværgeløsning, idet man stadig er meget usikker på, hvordan man kan rense selve forureningen op.

Partnerskab med Danfoss indgået

På Himmark Strand stod det i 2019 klart, at omfanget af problemerne med Danfoss-forureningen med olie og klorerede opløsningsmidler var et langt større problem end hidtil antaget.

Man har identificeret afgravning som den bedste afværgeløsning. Målsætningen er kildereduktion med henblik på at fjerne risikoen for miljøet - og at undgå efterfølgende drift af afværgeanlæg.

Der er i den forbindelse netop indgået en ny partnerskabsaftale om oprensningen af stranden mellem regionen, Sønderborg Kommune og Danfoss.

Formålet er, at forureningen ikke længere skal udgøre en risiko for vandmiljøet. Og så vil badeforbuddet på stranden også kunne blive ophævet - til gavn for både borgere, naturen og udviklingen af turismen i området.

- Danfoss' betaling af for-projektet sidste år betød, at vi langt hurtigere end det ellers ville have været muligt, fik et overblik over økonomien for oprensningen. Det gav os mulighed for at tage en fælles beslutning om en graveløsning, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), til Ingeniøren om projektet, som der er afsat 142 millioner kroner til.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063