23948sdkhjf

Dansk elektrolyse-firma skal producere brint et hemmeligt sted i Australien

Danske Green Hydrogen Systems og partnervirksomheden Skai Energies er valgt som teknologileverandør og integrator på et nyt, stort, og forholdsvist hemmeligt, brintprojekt i Australien.

- Der er et hidtil uset momentum på det australske marked for grønt brint understøttet af industriel efterspørgsel og politiske beslutninger. Og vi i Green Hydrogen Systems er begejstrede for at arbejde på dette projekt med partnere, der besidder det afgørende markedskendskab og deler vores vision om at være banebrydende inden for grønt brint og drive en bæredygtig global energiomstilling, siger Søren Rydbirk, der er CCO for Green Hydrogen Systems.

Brintprojektet skal ifølge Green Hydrogen System placeres i et af Australiens største og hurtigst voksende industriområder. Energien skal hentes fra solceller.

Det er på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort, hvem der står bag projektet eller præcis, hvor det nye anlæg skal opføres, oplyser Green Hydrogen Systems.

Den første del af projektet er bestilt til starten af 2022 og vil til en start kunne producere mellem 60 og 90 kilo brint om dagen. Dog er forventningen, at der med stigende efterspørgsel på grøn brint i de kommende år ville skulle produceres væsentligt mere.

Udover teknologien og elektrolyseanlæg, så skal Green Hydrogen System understøtte projektet med vedligehold, overvågning og support i en treårig periode.

Green Hydrogen Systems:

Green Hydrogen Systems er brint-industriens ledende producent af standardiserede, modulopbyggede alkaliske elektrolyseanlæg.

Hovedkvarter i Kolding.

Etableret i 2007.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098