23948sdkhjf

LM Wind Power når milepæl

Vingeproducenten har nu installeret den første vinge over 70 meter på en af Alstom’s offshore-møller.
De 73,5 meter lange vinger er installeret på verdens største offshore-mølle, Alstom’s Haliade 150-6 MW-mølle, der blev indviet den 19. marts i Carnet.

Den imponerende komposit-struktur er blevet udviklet specielt til Alstom’s mølle i et tæt samarbejde mellem de to virksomheder, og vingen har været igennem adskillige tests, inden den blev installeret på møllen i Frankrig.

- Det var stort at se LM-vingerne blive monteret på den nyeste og største vindmølle i verden, såvel som at se den begejstring dette teknologispring har forårsaget i offshore-verdenen. Vores teknologi gør os i stand til at designe og producere relativt lette glasfiber- og polyester-vinger i denne længde, men frem for alt har LM Wind Power bevist evnen til at klare industrialiseringen af disse vinger, hvilket ikke er let, siger Ian Telford, vice president, Sales & Marketing hos LM Wind Power.

Den franske regering har som ambition at installere 3 GW vindenergi ud for den franske kyst inden 2015. Afhængig af licitationen, som offentliggøres i april, vil LM Wind Power og Alstom bygge en vingefabrik i Cherbourg med en kapacitet på 100 73,5 meter-vinger om året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078