23948sdkhjf

Verdo hejser flaget over Grenaa

Onsdag den 21. marts kl. 12.00 blev Verdo-flaget hejst hos Grenaa Kraftvarmeværk og markerede dermed Verdos endegyldige overtagelse af værket.
De ydre rammer var helt perfekte, da Verdo og Grenaa Kraftvarmeværk onsdag formelt markerede Verdos overtagelse af værket efter Dong Energy. En frisk forårsbrise var med til at bringe Verdos flag til tops med et solstrejf og Grenaa Kraftvarmeværk i baggrunden.

Det var Verdos bestyrelsesformand, Søren Fischer, der hejste flaget, og han ser positivt på, at Verdo har tilføjet endnu et kraftvarmeværk til sin portefølje.

- Med købet af Grenaa Kraftvarmeværk udbygger Verdo sin position inden for produktion af varme og elektricitet, som er Verdos kernekompetence. Det er meget positivt. Verdos bestyrelse ser det som en spændende mulighed at få et værk mere i Verdo-regi, hvor vi vil komme til at se gode synergier i drift, overvågning og vedligehold, siger Søren Fischer.

Der var hele onsdag stor aktivitet på værket i Grenaa, hvor Verdos bestyrelsesformand efter flaghejsningen sammen med resten af bestyrelsen fik den store rundvisning på Verdos nye østjyske kraftvarmeværk.

- Med flere værker i porteføljen kan Verdo samtidig videndele og udveksle erfaringer tværs imellem de to østjyske værker til stor gavn for både Grenaa og Randers. Og jeg er stolt over, at Verdo på den måde kan være med til at styrke det østjyske fællesskab, siger Verdos bestyrelsesformand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117