Polsk ordre til Vestas
Investeringsselskabet DIF Capital Partners har afgivet en ordre på 108 MW hos den danske vindmølleproducent.
Ordren indeholder 52 styk V100-2.0 MW-vindmøller og to styk V90-2.0 MW-vindmøller, som skal installeres i fire forskellige vindmølleparker.
Størst bliver Pruszcz-vindmølleparken på 70 MW. Den ligger sammen med den 26 MW store Markowice-vindmøllepark i Kujawsko-Pomorskie Voivodeship i det nordlige Polen. Den 8 MW store Piaski-vindmøllepark og den 4 MW store Wyszki-vindmøllepark ligger i Wielkopolskie Voivodeship i det vestlige Polen.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 20-årig serviceaftale.
Alle vindmøller skal være i drift inden udgangen af 2022.