Endnu en finsk ordre til Vestas
Energiselskabet EPV Energy Ltd har bestilt 102 MW hos den danske vindmølleproducent.
Ordren består af 16 styk Enventus V162-6.0 MW-vindmøller, som skal installeres i Närpiö på den finske vestkyst.
Med ordren har Vestas landet ordrer på mere end 3 GW på sin Enventus-mølle siden lanceringen i 2019. 1,3 GW af disse er solgt til projekter i Finland.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren til EPV Energy Ltd også en 30-årig serviceaftale.
Vindmøllerne skal efter planen leveres i andet kvartal 2022, og være i drift inden udgangen af året.