Vestjysk biogasfirma med rekordoverskud
Biogasteknik A/S, der har base i vestjyske Hee, er kommet fornemt ud af 2020 med et rekordstort overskud på bogen.
Resultatet før skat er steget fra 2,7 millioner kroner til nu 6,2 millioner, hvilket svarer til en stigning på 130 procent.
Det fremgår af regnskabet på CVR-registeret.
Resultatet falder i et år, der var mere end domineret af corona, men det har de ikke mærket meget til i Hee. Det fortæller direktør og ejer Espen Sundgaard Tipsmark Johansen til Dagbladet Ringkøbing Skjern.
Firmaet sælger udstyr og service til biogassnlæg, og de får deres varer i Tyskland. Direktøren fortæller, at det er en af årsagerne til, at de er sluppet så billigt i forhold til corona-virus.
- Jeg er ikke overrasket over, det er gået så godt. Vi gik ind i 2020 med nogle store ordrer, så vi vidste, at det ville blive et godt år, siger Espen Johansen, og tilføjer af 2021 ser ud til at slå rekorden fra 2020.
mio. kr. | 2020 | 2019 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 12,3 | 8,9 |
Resultat før skat | 6,2 | 2,7 |
Årets resultat | 4,8 | 2,1 |
Egenkapital | 8,0 | 5,1 |
Antal ansatte | 11 | 11 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2020 |
Kilde: https://dbrs.dk/artikel/vestjysk-virksom...