Nu skal en ny have ansvaret for GreenLabs Innovation Center
Green Lab Skive skal på jagt efter en erstatning for projektchef Philip Sviatchenko, der blev ansat i februar 2021.
Omdrejningspunktet i hans ansættelse var opbygningen og realiseringen af GreenLabs Innovation Center, der skal fungere som samlingspunkt for forskning og innovation i energisektoren.
Men nu har Philip Sviatchenko fundet nye græsgange. Ikke langt væk, men alligevel uden for GreenLabs mure.
- Vil blot informere om at jeg er blevet tilbudt en super spændende stilling hos vores ejere. Rykker derfor fra GreenLab til Norlys. Så samme ØKO- system men nu tættere på bestyrelse og topledelsen i Norlys, skriver Philip Sviathenko i en mail til Energy Supply.
Det betyder altså, at GreenLab Skive er gået i gang med at søge efter en ny projektchef til Innovation Center.
Hvem det bliver og hvornår vedkommende lemmes ind i folden hos GreenLab må tiden vise.
Innovation Center skal bygges som en del af GreenLabs store erhvervspark i Skive.