23948sdkhjf

Knas i forsyningskæderne tvinger Vestas til nedjustering

Vestas forventer ikke at tjene helt så mange penge som tidligere. Stigende omkostninger spiller ind.

I andet kvartal 2021 omsatte Vestas for 3,536 milliarder euro (26,3 millioner kroner), hvilket var stort set identisk med omsætningen i samme kvartal året før.

- I andet kvartal af 2021 understregede Vestas sin position som markedsleder, selv om aktivitetsniveauet det første halvår har været lavere end forventet på grund af begrænsninger i forsyningskæden i vigtige markeder, siger koncernchef Henrik Andersen i en kommentar til regnskabet.

Ebit før særlige poster steg med 67 millioner euro (498,3 millioner kroner) til 101 millioner euro (751,2 millioner kroner). Det gav en ebit-margin før særlige poster på 2,9 procent sammenlignet med 1,0 procent i andet kvartal 2020.

Resultat før skat steg ligeledes, og underskuddet på 7 millioner euro (-52,1 millioner kroner) i andet kvartal 2020 blev vekslet til et overskud på 122 millioner euro (907,4 millioner kroner).

- Denne stigning blev primært drevet af en forbedret underliggende drift og eksekvering, som dog blev hæmmet af den fortsatte inflation i omkostninger, der har påvirket industriselskaber globalt. I dette miljø voksede vores serviceforretning og ordreindgang af vindmøller henholdsvis 23 procent og 28 procent sammenlignet med andet kvartal 2020, hvilket resulterede i en rekordhøj samlet ordrebeholdning på mere end 48 milliarder euro. Kombineret med en gennemsnitlig salgspris på 0,79 euro/MW for landvindmøller, nye ordrer på havvindmøller og vores første aftale som foretrukken leverandør på V236-15.0 MW-møllen var kvartalet kommercielt set meget stærkt, siger Henrik Andersen.

På trods af fremgangen er Vestas alligevel tvunget til at nedjustere forventningerne til hele 2021.

- For at afspejle udfordringerne fra inflationen i omkostninger og det globale miljø vi opererer i, har vi opdateret forventningerne til 2021. Vi forbliver fokuserede på at eksekvere vores prioriteter for året, som vil gøre os i stand til at levere på vores forpligtelser, drive den grønne omstilling og styrke vores lederskab inden for bæredygtig energi, siger Henrik Andersen.

Forventningerne er nu en omsætning på 15,5-16,5 milliarder euro (115-122 milliarder kroner) mod tidligere 16-17 milliarder euro (119-126 milliarder kroner). Ebit-margin før særlige poster forventes nu at ende på 5-7 procent mod tidligere 6-8 procent.

Vestas Wind Systems A/S
mio. euro 2. kvartal 2021 2. kvartal 2020
Nettoomsætning 3.536 3.541
Resultat af primær drift (ebit) 101 34
Resultat før skat 122 -7
Årets resultat 90 -5
Balancesum 19.557 14.934
Egenkapital 4.522 3.162
Antal ansatte 29,081 25,861
Regnskabsåret blev afsluttet den 30. juni 2021
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25