23948sdkhjf

European Energy og EIG rejser knap en milliard til grøn energi

European Energy og EIG Global Energy Partners (EIG) har lukket en kontrakt på 967,2 millioner kroner til udbygning af grøn energi i regi af Construction Facility-porteføljen. 

- Denne finansiering er en milepæl for European Energy, og det er et vigtigt skridt i retning af at have friheden til at vælge de rigtige og værdioptimerede løsninger til vedvarende energiløsninger på tværs af de markeder, hvor vi er, siger Knud Erik Andersen, administrerende direktør for European Energy i en pressemeddelelse.

Construction Facility-porteføljen vil starte med at finansiere vindprojekter i European Energys vedvarende energiportefølje i Litauen. Her har European Energy allerede startet byggeriet af mere end 300 MW i Litauen i 2021 og har en pipeline på over én GW i landet.

Construction Facility-porteføljen er juridisk gældende i flere lande, hvilket betyder, at den senere kan anvendes til finansiering af projekter i andre lande og markeder.

European Energy har igangsat byggeri af projekter på mere end én GW på forskellige markeder i løbet af 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077