23948sdkhjf

11 kritikpunkter fælder greentech-virksomhed på fondsbørsen

Torsdag aften blev greentech virksomheden Green Impact Ventures A/S ekskluderet fra fondbørsen Nasdaq First North.

En rapports om fondsbørsen har offentliggjort oplister nu årsagerne til, at greentechvirksomheden ikke længere kan være i stald hos fondsbørsen.

Grundlæggende handler det om brud på det sæt af regaler, som virksomheder skal følge som værende en del af fondsbørsen, den såkaldte First North Growth Market Rulebook (herefter Rulebook).

Blandt andet har Green Impact Ventures A/S offentliggjort meddelelser med karakter af markedsføring og har blandet intern viden og markedsføring sammen. Dette er ikke tilladt jf. Rulebook, fordi det kan vildlede markedet, når intern viden ikke fremstår klart kommunikeret, lyder det i rapporten.

De øvrige overtrædelser handler blandt andet om for sen offentliggørelse af årsregnskabet fra april 2021, samt for sen information om, at selskabet skiftede revisor.

Desuden påpeger Surveillance, der er den enhed under fondsbørsen, der har lavet undersøgelsen af Green Impact Ventures, at enheden flere gange har rykket greentech-virksomheden for svar og oplysninger.

Du kan læse hele rapporten her.

11 påtaler

Disciplinærkomiteen, der har taget stilling til sagen om Green Impact Ventures, har fundet 11 overtrædelser, som hver især kunne udløse en påtale. Og det er også summen af overtrædelser, der får komiteen til at skride til ekskludering, fremgår det i rapporten.

- Disciplinærkomitéen lagde vægt på, at der var tale om 11 forhold, der som enkeltstående tilfælde ville kunne udløse en påtale til selskabet, herunder to forhold, der omfattede flere mulige tilfælde, og nogle tilfælde, som Disciplinærkomitéen betragtede som alvorlige.

Der står desuden: 

Derudover lagde Disciplinærkomitéen særlig vægt på, at selskabet ikke havde overholdt visse af betingelserne for optagelse til handel, idet selskabets organisation ikke havde opfyldt kravene og selskabet ikke havde haft den fornødne kapacitet til at formidle information til markedet.

På den baggrund konkluderede Disciplinærkomitéen, at selskabet havde begået en væsentlig overtrædelse, som angivet i regel 6.2.1(a)(iii) af First North Growth Market Rulebook, hvormed betingelsen for at slette selskabets aktier var opfyldt.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078