- Hvad skal gasnettet bruges til de næste 10 år?
Der er store omvæltninger på vej i energisystemet de kommende år. Det gælder også gassystemet.
Anlægsværdien af gasdistributionsnettet er ca. 55 mia. kr. og har en estimeret restlevetid på minimum 50 år. Det der derfor vigtigt, at vi tænker os om, når vi planlægger fremtidens gassystem. Vi lægger sporene i den langsigtede udviklingsplan (LUP), som vi er i gang med at udarbejde, og som skal sætte retningen for drift og udvikling af gasdistributionsnettet 10 år frem.
”Det er svært at spå - særligt om fremtiden,” lyder et velkendt ordsprog.
Som ansvarlig for mere end 18.000 km gasdistributionsnet, der transporterer gas til over 400.000 forbrugere i Danmark, er vi i Evida om nogen interesseret i at kunne forudsige fremtiden for at kunne planlægge effektivt.
Hvor vil nye store kunder i form af for eksempel industrivirksomheder, havne eller transportudbydere vælge gassen til? Hvor og hvornår vil husejere skifte gasfyret ud med for eksempel fjernvarme eller varmepumpe? Hvor meget gas skal der bruges på kraftvarmeværkerne til at lave strøm og varme, når det er vindstille, koldt og overskyet? Hvor vil de næste biogasanlæg blive placeret? Og vil brint og Power-to-X for alvor få luft under vingerne inden for en overskuelig fremtid? Alle disse spørgsmål vil vi gerne kende det
endegyldige svar på. Det gør vi ikke, og det gør andre heller ikke. Derfor er fleksibilitet mere end nogensinde et nøgleord i vores netplanlægning, i vores anlægsløsninger og i de vilkår, vi tilbyder vores kunder, og den regulering vi selv er underlagt.
Infrastrukturen skal følge med ændrede forsyningskæder
Infrastruktur spiller en nøglerolle i ethvert energisystem. Og når forsyningskæderne ændrer sig, skal vi træffe kloge beslutninger for infrastrukturen og planlægge langsynet.
Et eksempel på ændrede forsyningskæder er, at forbruget af gas vil flytte sig de kommende år.
Gasforbruget vil både flytte sig geografisk, og det vil ændre sig, hvem der aftager gassen. På den ene side vil private gasforbrugere som led i de politiske aftaler i et omfang skifte til fjernvarme og varmepumper. På den anden side forventes flere energitunge forbrugere modsat at vælge gassen til. Det rykker geografisk på gasforbruget og grundlæggende ved balancen mellem kapacitet og forbrug i gasnettet. Få store aftagere af gas til for eksempel højtemperatur-processer i industrien eller tankanlæg til flydende gas til skibs- og lastbiltransport vil betyde et markant øget aftag af gas i et område. Effekten kan blive endnu større, hvis flere store aftagere ligger i samme geografiske område. Det vil sige, at der i stigende grad vil være et langt større behov for at kunne afstemme kapacitet og forbrug i gasdistributionsnettet.
Evida er klar til de næste skridt
Hvad skal gasnettet bruges til de næste 10 år? Gasdistributionssystemet forventes i stort omfang at skulle anvendes til transport af naturgas og biogas med en stadig stigende andel af biogas. Samtidig skal vi analysere, i hvilket omfang nettet eventuelt også delvis kan anvendes til brint og/eller CO2, så nyinvesteringer begrænses mest muligt til gavn for forbrugerne.
I Evida skal vi også være klar til at håndtere svingende behov for kapacitet i gasnettet og svingende forbrug. Vi skal være i stand til at håndtere stigende decentral indfødning af biogas i gasnettet. Og vi skal være i stand til at håndtere frakoblinger fra og tilkoblinger til gasnettet i svingende tempo. Med andre ord er der stort behov for, at udviklingen af gasnettet fokuserer på løsninger, herunder drift, der kan skaleres op og ned over tid og tilpasses i takt med udviklingen.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
