23948sdkhjf

Vestas slutter kvartalet med ordrer på 868 MW

Vestas har som regel travlt mod slutningen af et kvartal, og torsdag var ingen undtagelse.

Som Energy Supply skrev i går, startede Vestas torsdagen med en canadisk ordre på 151 MW til Pattern Energy Group samt en amerikansk ordre på 63 MW til en unavngiven amerikansk kunde.

Herefter fulgte en ordre på 59 MW til Eurus Energy. Ordren består af 14 styk V117-4.2 MW, som skal fordeles på to forskellige vindmølleparker i Japan.

Torsdagens næste ordre var fra franske Boralex og på 65 MW. Her er der tale om 17 styk V126-3.45 MW-vindmøller, som skal installeres i Les Moulins du Lohan-vindmølleparken i Morbihan i det vestlige Frankrig.

Dagens største ordre var fra en unavngiven canadisk kunde. Her var der tale om 297 MW fordelt på 45 styk V150-4.5 MW-vindmøller og 22 styk V150-4.2 MW-vindmøller leveret i en opgraderet version på 4,3 MW.

Herefter fulgte en ordre på 42 MW til italienske ERG Wind Energy Srl. De skal installere 10 styk V136-4.2 MW-vindmøller i Monreale Partinico-vindmølleparken på Sicilien.

Torsdagens sidste ordre var på 189 MW til det brasilianske energiselskab Casa dos Ventos. Ordren består af 42 styk V150-4.2 MW-vindmøller, som skal installeres i en vindmøllepark i Rio Grande do Norte i det østlige Brasilien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251