23948sdkhjf

Flere vil øge konkurrencen i el-sektoren

Nu melder endnu en spiller sig på banen i kampen om at samle danskerne til et fælles fremstød mod de høje elpriser.
Energy Supply har i de seneste uger gentagne gange kunnet fortælle om høje elpriser som konsekvens af manglende konkurrence på elmarkedet – og om forskellige tiltag til at samle de danske el-kunder og lægge pres på elselskaberne. Nu melder endnu en spiller sig på banen.

Mange kender Momondo, hjemmesiden hvor de rejselystne kan finde og købe de billigste flybilletter. Det samme system kan danskerne nu få glæde af, når det gælder om at få strøm til computeren, eller lys i lampen. Skift El ApS har endelig knækket koden til det danske elmarked, og har nu lanceret en hjemmeside hvor den danske forbruger kan skifte elselskab i løbet af få minutter, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Men Skift El er ikke alene om at have knækket den såkaldte kode. Så sendt som i sidste uge lancerede Forbrugerrådet kampagnen ’Tænk Strøm’, der ligesom Skift El tilbyder el-kunderne gratis assistance til at finde den billigste løsning og skifte til den – og hvor elselskaberne så betaler for hver kunde de får ind på den måde. Det samme gør sig gældende for portalen SamEnergi.

EL-Forbundet.dk tilbyder den samme service som Skift El, SamEnergi og Forbrugerrådets ’Tænk Strøm’-kampagne, men i modsætning til disse tre får EL-Forbundet ikke penge fra elselskaberne, hver gang en kunde skifter selskab. EL-Forbundet.dk får i stedet sine udgifter dækket gennem Sparia Forbrugertjeneste.

- Vil man presse elselskaberne til lavere elpriser, så skal man være uafhængig. Det er EL-Forbundet.dk som det eneste initiativ i Danmark, lyder det fra forbrugerjurist i EL-Forbundet.dk, Morten Sinding.

Hvor meget, de forskellige tiltag kommer til at spare de danske el-kunder for, vil tiden vise – men det ser ud til at elselskaberne nu får kamp til stregen, når det handler om elpriser.


Læs også:
Der er meget at kæmpe for på elmarkedet
Nem og billig strøm til danskerne
Kritik af ny kampagne fra Forbrugerrådet
Der er meget at kæmpe for på elmarkedet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112