23948sdkhjf

Kæmpestor bunke: Dato for slutafregninger er uvis

De cirka 100.000 danske virksomheder og freelancere, der har fået udbetalt statslig coronakompensation i den første kompensationsperiode fra marts til august 2020, må væbne sig med yderligere tålmodighed.

Erhvervsstyrelsen har således igen udskudt tidspunktet for, hvornår styrelsen vil udmelde en sagsbehandlingstid vedrørende håndteringen af den dokumentation, virksomhederne har skullet indsende. 

Virksomhederne skal dokumentere, at det beløb, de fik udbetalt, er det rigtige - og Erhvervsstyrelsen lovede i første omgang at udmelde en sagsbehandlingstid inden udgangen af august. 

Det blev siden ændret til først udgangen af september og så udgangen af oktober, og nu har styrelsen meldt ud, at meldingen først kommer endnu senere.

- Virksomheder og freelancere, der ikke har foretaget deres indberetning til slutafregningen inden fristen 30. september 2021, kan anmode om at indberette frem til 29. november 2021

- Erhvervsstyrelsen vil i forlængelse af denne dato udmelde en sagsbehandlingstid for slutafregningen, hedder det nu på styrelsens hjemmeside.

- Ikke i 2024

Pressechef Søren Møller Nielsen fra Erhvervsstyrelsen oplyser til Food Supply, at slutafregningerne bliver behandlet i den rækkefølge, de er modtaget, og at de første, der sendte deres afregning ind, altså kan forvente at være de første, der får at vide, om de eventuelt skal have udbetalt yderligere kompensation eller skal betale penge tilbage.

Han tør ikke anslå, hvornår alle slutafregninger er behandlet, men siger, at det naturligvis "ikke først bliver i 2024".

De seneste tal for, hvor mange ansøgninger Erhvervsstyrelsen har godkendt, ser sådan ud:

Lønkompensation:
100.163 ansøgninger, udbetalt 19.421 millioner kroner.

Selvstændige:
197.913 godkendte ansøgninger, udbetalt 10.987 millioner kroner.

Freelancere med B-indkomst:
3.480 godkendte ansøgninger, udbetslt 147 millioner kroner.

Freelancere med A- og B-indkomst:
389 godkendte ansøgninger, udbetalt 16 millioner kroner.

Arrangementer:
793 godkendte ansøgninger, udbetalt 1.024 millioner kroner.

Faste omkostninger:
71.258 ansøgninger, udbetalt 17.190 millioner kroner.

Sæsonafhængige selvstændige eller freelancere:
178 godkendte ansøgninger, udbetalt 11 millioner kroner.

- Vi har 441.000 sager om kompensation, så det er en stor opgave, konstaterer han med henvisning til, at mange virksomheder har mere end én ansøgning inde. Erhvervsstyrelsen er i gang med at lave en opdateret statistik på, hvor mange virksomheder der p.t. har indsendt slutafregning, og hvor mange der mangler.

Pressechefen ønsker ikke at oplyse, hvor mange medarbejdere Erhvervsstyrelsen har på opgaven med at slutafregnet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094