Debat: Vejen til flere grønne parcelhuse
Solceller på taget og et jordvarmeanlæg i haven. Sådan skal mange af landets parcelhuskvarterer se ud i år 2035.
Olie, kul og naturgas skal om bare 23 år være byttet ud med grøn el og varme fra vind, sol og bioenergi. Det er målet på Christiansborg, hvor politikerne er i gang med at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer.
- Men det mål bliver svært at nå, hvis ikke tempoet skrues gevaldigt op. Indtil videre er det beskedent, hvad der er nået på energieffektiviseringsområdet, siger Jonas Møller, specialkonsulent i Dansk Byggeri.
Der er nu gået næsten otte år, siden et bredt flertal i Folketinget vedtog en handlingsplan for en fornyet indsats for energibesparelser, hvor bygningsbestanden, der tegner sig for ca. 40 procent af det samlede energiforbrug, blev tildelt en central rolle.
Men mange boligejere har indtil nu valgt at afvente udviklingen på grund af faldende ejendomspriser og lange tilbagebetalingstider for større investeringer – og fordi de er usikre på, hvad der vil være den optimale løsning i netop deres hus.
Mangler viden
Mange boligejere vil gerne investere i deres huse og lejligheder, så de sparer både CO2 og penge. Men det går for langsomt med at få de grønne tanker omsat til jordvarme, solceller og hulmursisolering, fordi det kan være vanskeligt for helt almindelige mennesker at vælge mellem de mange energirigtige løsninger, skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
- De mange valgmuligheder betyder, at det nærmest kræver specialviden at afgøre, hvordan man som boligejer får mest for pengene, siger Jonas Møller.
- Boligejerne mangler en vurdering af, om det bedst kan betale sig at gennemføre besparelser i den eksisterende bygning, eller om det er en bedre forretning at få en del af forbruget dækket gennem egen energiproduktion. Men det kan være svært at gennemskue, forsætter Jonas Møller, og fortæller, at fordi to parcelhuse er ens, skal de ikke nødvendigvis energirenoveres på samme måde.
Langsigtede planer og individuel rådgivning
Dansk Byggeri har længe påpeget, at de obligatoriske energimærker, som udstedes når parcelhuse skifter ejer, er utilstrækkelige og kun ser på de umiddelbare og let tilgængelige energibesparende tiltag. I stedet bør der, ifølge Dansk Byggeri, etableres langsigtede energieffektiviseringsplaner for alle bygninger, og så skal boligejerne have bedre mulighed for individuel rådgivning.
- I det for nyligt indgåede energiforlig blev det besluttet at nedlægge Go' Energi. Det er uforståeligt, at hver gang en aktør har samlet viden og for alvor er kommet i gang med arbejdet, så bliver den lukket. Jeg ser ikke logikken i det, siger Jonas Møller, der understreger, at en af de vigtigste opgaver for regeringen i den kommende tid vil være at evaluere den hidtidige indsats, så det gode arbejde videreføres.